Nogle steder i landet kan temperaturerne nå så højt op søndag, at det kan blive varmere end i eksempelvis Madrid, Spanien.
Det fortæller vagthavende meteorolog hos DMI Mette Wagner til Ekstra Bladet:
- I Sønderjylland kan det blive relativt varmt søndag. Der kan vi godt komme op omkring de 16 grader, siger hun.
Dermed ser det ud til at blive varmere end i den spanske hovedstad.
- Madrid ser ikke så varm ud. Der bliver det omkring 12-13 grader, fortæller Mette Wagner fra DMI.
Det er dog ikke alle steder i Spanien, det ser ud til at blive de temperaturer - i Barcelona ser det eksempelvis ud til at blive 17-18 grader ifølge DMI.
Lækkert forårsvejr i weekenden: Sådan bliver det
Vejret i Danmark søndag
Herhjemme ser det ud til at blive varmest i Sønderjylland søndag, men det vil også være lunt i andre dele af landet.
I Midtjylland kan det således blive op til 14-15 grader, mens temperaturerne på Fyn og Sjælland vil ligge omkring 12 grader, fortæller den vagthavende meteorolog.
I Nordjylland er der dog flere skyer og pålandsvind langs de østlige kyster, som gør, at temperaturerne ved kysterne kun vil ligge på omkring 8 grader.
Mulighed for sol
Selv om vejret ser ud til at blive godt med fine temperaturer, kan man risikere byger i Jylland søndag.
Der ligger nemlig en svag front over Nordsøen, som godt kan give lidt regn en kort overgang.
- Men over de østlige egne bliver det mest tørt, og det bliver relativt lunt. Der er også mulighed for lidt eller nogen sol, men den vil nok være lidt sløret, siger Mette Wagner.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.