Vejrudsigt: Solrigt og iskoldt med snebyger

Det vinterlige vejr har bidt sig fast da iskold luft strømmer ind over landet fra nordøst

Se vejret på vejret.dk

Det bliver en kold uge med vinterlige temperaturer

Danmark ligger i en kølig strømning som giver dagsfrost og hård nattefrost først på ugen. Strømningen styres af lavtryk over Centraleuropa og højtryk nord for landet som sender kold luft ind over landet fra nordøst. I løbet af ugen svækkes højtrykket og dagtemperaturerne stiger en smule. Tirsdag aften forventes et lavtryk at bevæge sig ind over landet fra nordvest og give sne og snebyger frem til og med torsdag. I weekenden nærmer varmen sig igen landet, men det vil en overgang sne og det er endnu usikkert om kulden kan holde skansen mod den lunere luft fra sydvest, men det tyder på at blive en weekend med både sne, slud og regn og herefter mildning.

Issag på Bornholm og sneglatte veje i store dele af landet
Uderafkølet vand har givet isslag på Bornholm i nat og i store dele af landet er der sneglatte veje. Der blæser en jævn til hård vind og der kan derfor forekomme snefygning specielt i de sydlige og østlige dele af landet. Det er en kold morgen, temperaturerne ligger mellem minus 7,8 og minus 3,5 grader. Kombinationen af blæsten og de lave temperaturer får det til at føles særdeles koldt her til morgen. Kuldeindekset ligger på mellem minus 17 og minus 21 grader.

Solrigt med dagsfrost, men efterhånden mindre blæsende
Der kommer nogen eller en del sol. Over de sydlige egne er det dog mere skyet og der kan forekomme snebyger ved de sydvestlige dele af landet først på dagen og omkring Bornholm hele dagen. Temperaturerne når blot op på mellem minus 1 og minus 3 grader, mens vinden ud på eftermiddagen vil være aftaget til en let til jævn, stedvist frisk vind fra nordøst. Ved Østersøen omkring Bornholm vil vinden dog stadig være op til hård. Kuldeindekset vil i dag ligge på mellem minus 10 og minus 15 grader.

Iskold nat med meget lave temperaturer
Natten til tirsdag bliver det klart vejr i hele landet og temperaturerne falder derfor til mellem minus 7 og minus 13 grader. Lokal kan det bliver endnu koldere. Vinden bliver svag til let fra nordøst, ved Østersøen omkring Bornholm dog endnu op til en jævn til frisk vind. Kuldeindekset vil i nat ligge mellem minus 10 og minus 23 grader.

Thomas Alsbirk - Meteorolog
Vestas Wind Systems A/S

Artiklen er leveret af Vestas Wind System A/S i samarbejde med Ekstra Bladet

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere