Vejrudsigt: sneglat og gråvejr

Der er fra morgenen sneglatte veje, i løbet af dagen fortsat gråvejr og et par plusgrader

Se vejret på vejret.dk

Mildning i løbet af ugen
Et højtryk over Mellemskandinavien bevæger sig i løbet af de næste dage mod vest, hvilket sender mild luft ind over Danmark fra sydvest. Kombinationen af temperaturer der om dagen når op over 5 grader og en del sol vil give forårsfornemmelser, men der er dog endnu nattefrost i prognoserne for de næste 7 døgn.

Gråt og glat morgen
Nattens snefald giver risiko for glatte veje og det er i det meste af landet en grå morgen at stå op til. Temperaturerne ligger mellem -1,7 og 1,8 grader og der blæser en jævn til frisk vind fra nordvest.

Tøvejr og lidt sol

Det holder tørt, men i det meste af landet vil det være gråvejr dagen igennem. I det nordlige Jylland vil der ud på eftermiddagen komme opklaring med nogen eller en del sol. Temperaturerne vil nå op mellem 1 og 3 graders varme og vinden vil holder sig i det nordøstlige hjørne og bliver let til frisk.

Nattefrost og huller i skydækket
I aften vil opklaringen mod nord brede sig til store dele af landet og skydækket bliver natten igennem vekslende, men de sydlige egne får fortrinvis skyet vejr. Det holder tørt og temperaturerne falder til mellem -5 og 0 grader, vinden aftager og bliver svag til jævn fra nordøst.

Thomas Alsbirk - Meteorolog
Vestas Wind systems A/S

Artiklen er leveret af Vestas Wind System A/S i samarbejde med Ekstra Bladet

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere