Vejrudsigt: Koldt og lidt sol

Efterhånden lidt sol, men perioder med skyer og mulighed for snebyger

Se vejret på vejret.dk

Vejrsituationen
Et lavtryk sydøst for Danmark bevæger sig fortsat mod syd og efter de tilhørende fronter passeret Danmark i går, strømmer kold og tør luft nu ind over landet fra nordøst.

Morgenvejret og formiddagen
Hertil morgen kl. 06:00 ligger gårdagens tætte skydække fortsat over de centrale dele af landet, mens opklaring er nået frem til Nord- og Østjylland, Djursland og Nord- og Midtsjælland. Opklaring med lidt sol og køligere luft breder sig i løbet af formiddagen til resten af landet. Temperaturerne hertil morgen ligger mellem 2 graders varme og lig under frysepunktet, køligste der hvor opklaring er nået frem. Vinden er let til frisk fra nordøst og med den kølige luft opklaringen har med sig vil det føltes som mellem 10 og 15 graders frost.

Efterhånden lidt sol flere steder i landet
I eftermiddag lidt sol flere steder i landet, men også perioder med skyer og mulighed for enkelte lokale snebyger. På Bornholm overvejende skyet og snebyger, samt risiko for stedvis snefygning. Dagtemperaturene kommer ned omkring eller lig under frysepunktet. Vinden bliver let til frisk fra nordøst, dog op til hård vind ved kysterne.

I aften og i nat stedvis ret klart vejr med mulighed for enkelte lokale snebyger. Nattemperaturerne når ned mellem 1 og 5 graders frost, og let til frisk vind fra nordøst, ved kysterne op til hård vind.

De næste par dage forstærkes et højtryk over Skandinavien og vejrsituationen stabiliseres, og det kolde vintervejr med tilførsel af kulde fra nordøst forventes at fortsætte ugen ud.

Anna Grube - Meteorolog
Vestas Wind Systems A/S

Artiklen er leveret af Vestas Wind System A/S i samarbejde med Ekstra Bladet

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere