Vejrudsigt: Morgenslud og regn, siden byger

En front skal passere landet, herefter kommer der opklaring med byger

Se vejret på vejret.dk

En front trækker mod øst og giver regn og byger

Et kraftigt lavtryk over Nordatlanten på 956 hPa trækker fra morgenstunden en front ind over Danmark og der er regn og slud i de vestlige dele af landet. I løbet af formiddagen bevæger nedbørsområdet sig østover for fra i eftermiddag at give regn, slud og sne på Bornholm.

Bag fronten kommer opklaring, men der vil være byger med regn, slud og måske hagl.

Det bliver en blæsende dag og vinden tiltager og bliver i aften op til en hård vind og ved kysterne kuling.

Morgenregn og slud breder sig fra Jylland til det meste af landet

Der er regn og slud særligt i de centrale og sydlige dele af Jylland kl. 7 og vejret har også nået det vestlige Fyn og breder sig videre mod øst. Over Kattegat er der nogle steder klart, i resten af landet er det skyet og temperaturerne ligger mellem 1,5 og 3,0 grader. Der blæser en jævn til frisk vind fra sydvest.

Regn og slud breder sig og efterfølges af byger

Omkring middag ligger fronten over det østlige Danmark og giver regn og slud, de vestlige egne får opklaring men byger trækker ind fra vest. Temperaturerne vil ligge mellem 2 og 5 grader og vinden vil tiltage og efterhånden drejer om i vest. Ved Vestkysten når vindhastighederne kuling, mens resten af landet får en frisk til hård vind.

Slud- og snebyger i nat
Der vil i nat fortsat være stedvise sne- og sludbyger, enkelte steder klart men ellers mest skyet. Temperaturerne falder til mellem -2 og 2 grader, vinden aftager noget og bliver jævn til hård fra vest og sydvest.

Thomas Alsbirk - Meteorolog
Vestas Wind Systems A/S

Artiklen er leveret af Vestas Wind System A/S i samarbejde med Ekstra Bladet

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere