Vejrudsigt: klart og koldt vejr, men en varmfront nærmer sig

Det kolde klare vejr varer det meste af tirsdag med, men fugtig og lun luft trækker nærmer sig

Se vejret på vejret.dk

Der er frost mange steder tirsdag morgen og i det centrale Jylland er temperaturerne helt nede omkring -7,5 grader. Ved kysterne ligger temperaturerne omkring eller måske lige over frysepunktet. Det er klart vejr i næsten hele landet så vi har en flot morgen i vente fra når solen står op lidt over otte

Klart vejr først på dagen, men en varmfront med skyer og lidt regn nærmer sig
Både til morgen og til formiddag vil der være flot solskinsvejr til de fleste, dog med kølige temperaturer omkring frysepunktet. Sidst på formiddagen trækker skyer ind over de nordvestlige egne samtidig med at det bliver lunere og over middag dækker skyerne det mest af Jylland og dele af Fyn. Samtidig kan det begynde at småregne mod vest.

Temperaturerne kommer op mellem 2 og 9 grader i løbet af dagen, de vestlige egne får den lune og fugtige luft først mens de østlige egne får lavere temperaturer men mere klart og tørt vejr.

Vindforholdene er først på dagen ret lette, men i løbet af dagen tiltager vinden og bliver jævn til frisk og stedvist op til hård fra vest og siden sydvest.

Sidst på eftermiddagen har skydækket nået hovedstadsområdet og kun Bornholmerne har delvist klart vejr og det bliver fugtigt og måske med smådryp flere steder.

Lun og fugtig nat

I aften og i nat bliver det overskyet i hele landet med lidt regn og byger visse steder. Temperaturerne bliver til den lune side og vil ligge mellem 2 og 9 grader. Vinden bliver jævn til hård fra sydvest.

Thomas Alsbirk - Meteorolog
Vestas Wind Systems A/S



Artiklen er leveret af Vestas Wind System A/S i samarbejde med Ekstra Bladet

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere