Vejrudsigt: fredag bliver en regnvejrsdag, men ellers pænt i weekenden

Et regnområdet er på vej, mens weekenden byder på tørt vejr og lidt eller nogen sol

Se vejret på vejret.dk

Et lavtryk passerer Danmark fredag og giver regnvejr. Efterfølgende klarer det op og bliver køligere med enkelte byger, men ellers ret pænt. Søndag vil et højtryk over de Britiske øer få lunere luft til at strømme ind over os, men senere i næste uge kommer vinterkulden tilbage

Regn og skyer trækker ind fra vest
På Bornholm vil man få solen at se til morgen, mens resten af landet efterhånden har fået skyer ind fra vest. Fra morgenstunden vil det så småt begynde at regne over Vestjylland og frem mod middag vil regnen brede sig videre til det meste af landet. I eftermiddag er der ingen der slipper for regn, først i aften begynder det at klare op fra vest.

Temperaturerne kommer op mellem 6 og 8 grader, mens vinden vil ændre sig en del i løbet af dagen og skifte mellem let til frisk fra sydvest og ende i en frisk til hård vind fra nordvest.

Natten til lørdag holder det efterhånden mest tørt og det bliver delvist klart mod vest. Temperaturerne falder til mellem 4 og 6 grader, mens vinden efterhånden aftager og drejer om i nord.

Pænt weekendvejr
Lørdag holdet det tørt og der kommer lidt eller nogen sol. Specielt de vestlige områder af landet får flot vejr. Temperaturerne kommer op mellem 5 og 8 grader og vinden bliver svag til jævn fra omkring nord.

Natten til søndag mest overskyet med enkelte huller i skydækket. Temperaturerne holder sig mellem 3 og 5 grader og vinden tiltager og bliver jævn til hård fra omkring vest

Søndag starter skyet, men herefter klarer det op fra nord og det bliver efterhånden solrigt i hele landet. Temperaturerne kommer op mellem 6 og 9 grader, mens vinden mest bliver frisk til hård fra nordvest.

Thomas Alsbirk - Meteorolog
Vestas Wind Systems A/S

Artiklen er leveret af Vestas Wind System A/S i samarbejde med Ekstra Bladet

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere