Vejrudsigt: gråvejr med flere og flere solstrejf op ad dagen

Dagen starter med gråvejr og dis de fleste steder, men efterhånden kommer der lidt eller nogen sol

Se vejret på vejret.dk

Det er fortsat en forholdsvis lun og fugtig luftmasse der strømmer ind over landet fra sydvest. Torsdag bliver det mest tørt, mens der en overgang kommer regn i fra sent i aften og løbet af fredagsdøgnet

Først gråt og diset, men senere titter solen frem
Torsdag morgen er det temmelig gråt og diset flere steder. Temperaturerne ligger mellem 0 og 5 grader, men de vil stige en smule i løbet af dagen og nå 4 til 8 grader.
Skydækket over landet vil i løbet af dagen begynde at bryde noget op og der bliver derfor plads til lidt eller nogen sol i perioder.
Vinden bliver let til frisk fra sydvest, ved kysterne i Nordjylland op til en hård vind.

Stedvis regn i nat
Sent i aften og i nat trækker regn og spredte byger ind fra nordvest, men det vil stedvist holde tørt. Temperaturerne holder sig mellem 3 og 7 grader mens vinden drejer i vest og aftager en smule.

Thomas Alsbirk - Meteorolog
Vestas Wind Systems A/S

Artiklen er leveret af Vestas Wind System A/S i samarbejde med Ekstra Bladet

0 kommentarer
Vis kommentarer