Vejrudsigt: regn og blæst, sidst på dagen opklaring mod vest

Et regnområde fra en front skal passere landet, sidst på dagen kommer der opklaring

Se vejret på vejret.dk

En front skal passere landet i løbet af dagen med skyer og regn, men bag fronten kommer der opklaring

Regnvejr og kraftig skiftende vind
Det bliver mest skyet og om morgenen regner det i de vestlige landsdele. I løbet af formiddagen breder regnen sig videre mod øst og i eftermiddag når regnvejret Bornholm. Fra i eftermiddag kommer der også opklaring over Jylland og Fyn.

Temperaturerne kommer op mellem 4 og 8 grader. Vinden starter med at være jævn til hård fra syd og sydvest, men efterhånden som fronten passerer drejer vinden om mod sydvest og vest og bliver jævn til frisk.

Delvis klar nat, enkelte steder tåge
I aften og i nat bliver det ret klart men efterhånden dannes der dis og tåge. Temperaturerne falder til mellem et par graders frost og et par plusgrader og der bliver dermed risiko for glatte veje. Vinden bliver først på natten let til jævn men ud på natten tiltager den fra sydvest og ved vestkysten bliver den op til hård eller kuling.

Thomas Alsbirk - Meteorolog
Vestas Wind Systems A/S

Artiklen er leveret af Vestas Wind System A/S i samarbejde med Ekstra Bladet

0 kommentarer
Vis kommentarer