Vejrudsigt: Ustadigt weekendvejr med regn af og til

Omskifteligt vejr med tåge, dis, regn og sol i dag

Se vejret på vejret.dk

En front passerer landet i dag og kaster nedbør af sig, men der kommer også enkelte solstrejf. Fra morgenstunden kan det være tåget mange steder

Regn ind imellem og fortsat tåget flere steder
De vestlige egne står op til tåge, dis og skyer, og i de vestlige Jylland regner det også. De østlige egne har nogle steder mere klart vejr, mens andre står op til tåge som er dannet i løbet af natten. Temperaturerne ligger i morgentimerne mellem 2 og 5 grader med en svag til let vind fra sydøst.

Dagen vil være præget af skyet vejr med regn ind imellem, men i perioder vil solen også skinne i de centrale og østlige dele af landet. De østlige egne får ydermere fortrinsvis tørt vejr, først sidst på dagen vil det kunne småregne. Temperaturerne vil når op mellem 5 og 8 grader og vinden bliver svag til jævn fra sydøst.

Regn over de nordlige egne i nat
Det meste af landet vil være dækket af skyer eller dis og tåge natten til lørdag med enkelte huller i skydækket, dog vil det være klart over Bornholm. I Nordjylland vil det småregne en stor del af natten. Temperaturerne falder til mellem 1 og 5 grader og vindforholdene bliver rolige.

Weekendvejret
Weekenden byder på ustadigt vejr og perioder med regn både lørdag og søndag, men der er også chancer for lidt eller nogen sol ind imellem. Temperaturerne vil i dagtimerne ligge mellem 5 og 8 grader, og i løbet af weekenden tiltager vinden og bliver let til frisk fra sydøst.

Thomas Alsbirk - Meteorolog
Vestas Wind Systems A/S

Artiklen er leveret af Vestas Wind System A/S i samarbejde med Ekstra Bladet

0 kommentarer
Vis kommentarer