Køligt og ret skyet, men sol til de heldige

Skyer ligger nu over store dele af landet, men solen kigger frem mod nord og øst

Se vejret på vejret.dk

En svag og ret stationær frontzone bugter sig ind over landet og giver skyet vejr tirsdag. Onsdag kaster fronten også lidt regn af sig, men herefter stabiliseres vejret atter frem til weekenden, hvorefter der ventes et omslag i vejret

Gråvejr og noget køligere, men fortsat sol i de østlige og nordlige egne

Tirsdag holder det tørt, men bliver fortrinvis skyet. Dog vil de nordlige og østlige landsdele endnu få lidt eller nogen sol. Temperaturerne holder sig nede mellem 5 og 10 grader og det kan blive et par grader varmere længst mod sydvest. Vinden bliver let til jævn fra østlige retninger.

I nat tørt vejr og mest skyet, dog fortsat mere klart mod nord og øst. Temperaturerne falder til mellem -2 og 2 grader og vinden tiltager en smule og bliver let til frisk fra øst.

Thomas Alsbirk - Meteorolog
Vestas Wind Systems A/S

Artiklen er leveret af Vestas Wind System A/S i samarbejde med Ekstra Bladet

0 kommentarer
Vis kommentarer