Skyet med byger i dag, men senere på ugen sommervejr med over 25 grader

Dagen byder på gråvejr og byger inden solen kommer, men midt på ugen får vi rigtigt sommervejr

Se vejret på vejret.dk

Mandag er luften over Danmark endnu ustabil med byger, men dagene herefter vil tør og varm luft strømme ind over landet fra sydøst. Vi kan derfor se frem til flere dage med sommervejr denne uge og temperaturerne forventes at kulminere torsdag med mellem 24 og 28 grader. Sidst på ugen nærmer fronter og byger sig og vejret bliver mere ustadigt, dog fortsat med dagtemperaturer over 20 grader

Byger og gråvejr først mandag, men senere kigger solen frem
Der vil være byger rundt omkring en stor del af dagen og specielt de vestlige egne får en temmelig skyet dag.
De østlige egne får også skyet vejr først på dagen, men solen vil ret hurtigt begynde at tage over og en opklaring vil brede sig længere mod vest og nå det meste af landet i aften.

Temperaturerne kommer op mellem 15 og 19 grader og vinden bliver svag til jævn fra østlige retninger.

Tæt tåge over Nordjylland i nat
I nat efterhånden tørt vejr og mest klart, dog med skyer og risiko for tæt tåge over de nordlige egne. Temperaturerne falder til mellem 8 og 10 grader med en svag til let vind fra skiftende retninger.

Tirsdag morgen vender det gode vejr tilbage for alvor
Tirsdag morgen vil det meste af landet være badet i solskin, kun de nordlige egne skal først have tågen til at lette - og herefter starter en god periode med flot og solrigt sommervejr, selvom vi skal frem til onsdag før vi får decideret sommervejr med over 25 grader.

Thomas Alsbirk - Meteorolog
Vestas Wind Systems A/S

Artiklen er leveret af Vestas Wind System A/S i samarbejde med Ekstra Bladet

0 kommentarer
Vis kommentarer