Vejrudsigt: solrigt og op til 10 graders varme

Lun luft strømmer ind over landet fra syd og giver lunt vejr med masser af sol

Se vejret på vejret.dk

Kold men solrig morgen med rimglatte veje
Solen skinner til morgen de fleste steder, lokalt kan der være rimtåge efter den klare nat. Temperaturerne ligger mellem minus 1,5 og plus 2,7 grader og der er risiko for rimglatte veje. Vinden er svag til jævn fra sydøst.

Flot og solrig dag med temperaturer der når 10 grader
Et højtryk sydøst for landet sender en strømning af lun og klar luft fra Sydvesteuropa ind over landet hvilket giver en solrig og ret lun dag til hele Danmark.

Temperaturerne vil ud på formiddagen ligge mellem 3 og 6 grader. Over middag vil temperaturerne i Syd- og Sønderjylland nå 8 til 10 grader, måske lokalt 11 graders varme. Resten af landet får omkring 5 til 8 grader, køligst bliver det ved kysterne.

Vinden bliver let til jævn fra syd og sydvest, lokalt kan vinden ved kysterne nå op til en frisk vind.

Klar aften og efterhånden stille
Det klare vejr vil vare ved og i aften falder temperaturerne til mellem 2 og 5 grader, mens vinden bliver svag til let fra skiftende eller sydlige retninger.

Nattefrost og rimtåge
Først på natten er det fortsat ret klart de fleste steder, men der vil ud på natten dannes rimtåge i det nordlige Jylland og tågen kan blive særlig tæt over Sjælland og øerne frem mod onsdag morgen.

Temperaturerne falder til mellem minus 2 og 0 grader, mens vinden bliver svag fra skiftende retninger.

Onsdag bliver den sidste lune dag i denne omgang
Onsdag bliver rigtig lun dag med nogen eller en del sol og temperaturer der kan nå 12 graders varme i Jylland, mens resten af landet får 6 til 10 graders varme samtidig med at det bliver ganske stille. Ud på aftenen vil vinden tiltage fra øst og markant koldere luft trækker herefter ind over Danmark og det forårslune vejr fortrænges for denne omgang.

Thomas Alsbirk - Meteorolog
Vestas Wind Systems A/S

Artiklen er leveret af Vestas Wind System A/S i samarbejde med Ekstra Bladet

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere