Vejrudsigt: Sne til Bornholm, solstrejf til Sjælland

Kold luft strømmer ind over landet fra nordøst og dagen igennem falder snebyger på Bornholm

Se vejret på vejret.dk

Kold vinterdag

Et højtryk med centrum over Sydnorge sender kold luft ind over landet fra nordøst så vi igen får dagsfrost. Specielt Bornholmerne får rigtigt vintervejr da byger dannet over østersøen dagen igennem vil ramme øen.

Lette snebyger over Fyn, kraftigere snebyger på Bornholm fra morgenstunden
Omkring Fyn falder der til morgen lette snebyger dannet over Kattegat, mens Bornholmerne er ramt at ret kraftige snebyger som kaster adskillige cm sne af sig. I resten af landet er det tørt og temperaturerne ligger mellem -3,2 og -1,1 grader mens vinden er let til frisk fra nordøst, ved Bornholm er vinden dog op til hård.

Mest skyet, men lidt sol over Sjælland
Det bliver en grå dag de fleste steder og Bornholmerne vil dagen igennem få snebyger. Specielt over Sjælland vil der dog blive plads til lidt sol og temperaturerne kommer ikke over -3 til -1 grader. Vinden aftager en smule i løbet af dagen og bliver svag til jævn fra nordøst, omkring Bornholm dog op til en frisk vind.

Tørt og ret koldt i nat
I nat holder det stort set tørt, det bliver overskyet og temperaturerne falder til mellem -8 og -3 graders frost. Lokalt kan det bliver ned til -10 grader. Vinden bliver svag til let, omkring Bornholm dog op til en jævn vind.

Thomas Alsbirk - Meteorolog
Vestas Wind Systems A/S

Artiklen er leveret af Vestas Wind System A/S i samarbejde med Ekstra Bladet

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere