Vejrudsigt: regn og rusk, men først på dagen lidt sol mod øst

Fronter presser sig på fra vest og det bliver blæsende fra syd, så den står på regn og rusk i dag

Se vejret på vejret.dk

Et kraftigt lavtryk over det nordlige Skotland sender i dag fronter ind over landet, hvorfor vi kan se frem til regnvejr og kraftig blæst fra syd

Regn på vej til hele landet
Regnen er på vej ind over Jylland som også har overskyet vejr, mens de sydlige og østlige egne har chancer for sol til morgen. Efterhånden breder regnen sig mod øst således at det vil regne over Jylland og Fyn ved middagstid og i eftermiddag middag vil det også regne over Sjælland og øerne, mens de nordvestligste egne får lidt opklaring sidst på dagen. Bornholmerne får tørt vejr frem til i aften, men så når regnvejret også solskinsøen.

Temperaturerne kommer først på dagen blot op mellem 2 og 5 grader, mens temperaturerne frem mod i aften vil stige en anelse til mellem 5 og 8 grader.

Vinden vil i løbet af formiddagen tiltage fra syd. Omkring middag er vinden mange steder hård og ved kysterne op til kuling og det vil blive ved med at blæse kraftigt resten af dagen.

I nat tørt mod vest, men endnu regn mod øst. I Nordvestjylland bliver det klart. Temperaturerne holder sig mellem 4 og 6 grader og vinden holder sig i det sydvestlige hjørne og bliver frisk til hård og ved kysterne op til en hård kuling.

Thomas Alsbirk - Meteorolog
Vestas Wind Systems A/S

Artiklen er leveret af Vestas Wind System A/S i samarbejde med Ekstra Bladet

0 kommentarer
Vis kommentarer