Nyd den sidste varme dag inden vejromslag til en kold periode

Dagen byder på flere skyer end de foregående, men fortsat ret solrigt og lunt

Se vejret på vejret.dk

Det gælder om at nyde den sidste dag med lunt vejr, for i løbet af torsdag passerer en svag koldfront fra nord og vi får en periode med køligt vejr. Det bliver dog fortsat ret klart vejr som dog kan være med enkelte byger og temperaturerne kan om natten komme ned omkring frysepunktet

Nogen sol og fortsat lunt

Selvom vi næppe får helt så høje temperaturer og kraftig sol som de foregående dage, bliver det en pænt dag med nogen eller en del sol. Høje skyer vil dog sløre noget for solens stråler og temperaturerne bliver mere moderate og vil ligge mellem 13 og 19 grader, køligst bliver det ved vestvendte kyster og lunest bliver det længst mod sydøst. Vinden starter svag til let mange steder fra vest, men vil i løbet af dagen tiltage og blive let til frisk.

I nat bliver det fortrinvis klart vejr med temperaturer der falder til mellem 3 og 5 grader. Vinden drejer ud på natten om i nord og tiltager til en jævn til frisk og stedvis hård vind.

Thomas Alsbirk - Meteorolog
Vestas Wind Systems A/S

Artiklen er leveret af Vestas Wind System A/S i samarbejde med Ekstra Bladet

0 kommentarer
Vis kommentarer