Nogen eller en del sol og op til 23 grader

Tørt vejr med nogen sol, på Bornholm kan der dog være byger i aften

Se vejret på vejret.dk

Et højtryk over de britiske øer forstærkes og lun luft vil således strømme ind over landet i den kommende periode, men luften er ustabil så der kan komme lidt byger også

Pæn og ret solrig dag med op til 23 grader
Det bliver tørvejr i det meste af landet med nogen eller en del sol og temperaturerne kommer op mellem 18 og 23 grader. De nordlige og vestlige egne vil få lidt flere høje skyer der slører solen og over Bornholm kan der være enkelte regnbyger sidst på dagen. Vinden bliver let til frisk fra nordvest, men vil svinge noget i styrke.

I nat får vi først et mere vekslende skydække, hvorefter det bliver mere skyet og der kan lokalt dannes tåge sidst på natten. Temperaturerne falder til mellem 7 og 11 grader, og vinden bliver let til frisk fra nordvest, ved Vestkysten dog op til en hård vind.

Weekendvejret
Weekendvejret bliver langt hen ad vejen ret uændret med nogen sol og temperaturer mellem 16 og 22 grader. I perioder kan det dog blive mere skyet, men der kommer også sol en stor del af tiden. Vinden vil en overgang blive op til hård ved Vestkysten lørdag, mens søndag bliver mere stille. Til gengæld kan der her være enkelte lette byger.

Thomas Alsbirk - Meteorolog
Vestas Wind Systems A/S

Artiklen er leveret af Vestas Wind System A/S i samarbejde med Ekstra Bladet

0 kommentarer
Vis kommentarer