Vejrskifte: Fra onsdag bliver det RIGTIGT forårsvarmt

Der er lunere vejr i vente midt på ugen. Fra onsdag kan du glæde dig til op mod 15 grader

Så forårsagtig så København ud lørdag eftermiddag

Kalenderen siger forår, og forårssolen har da også været fremme de seneste dage, men indtil videre har vi skullet pakke os godt ind, når vi bevægede os udenfor, for temperaturen har indtil videre kun været på op til 5-10 graders varme.

Men nu kan du se frem til lidt lunere temperaturer. Midt på ugen vil temperaturerne nemlig komme helt op på 15 graders varme i nogle dele af landet.

- I løbet af tirsdag kommer der en varmefront ned over landet fra nordvest. Årsagen er et højtryk over De Britiske Øer, som sender varmen ned fra Sydeuropa og rundt til Danmark, siger den vagthavende meteorolog ved DMI, Lars Henriksen.

Ingen regn
Torsdag vil der være vestlig vind, så det er især de østlige landsdele, der vil få de højeste temperaturer torsdag, oplyser Lars Henriksen, som også fortæller, at det generelt vil være folk inde i landet, der vil kunne nyde godt af den lunere luft i den kommende uge.

- Ved kysterne er der pålandsvind, så der vil temperaturen måske ligge helt nede på 8 grader, men inde i landet vil der være mulighed for 15 graders varme flere steder.

Generelt i hele landet vil temperaturen ligge på mellem 10-15 graders varme, men jo længere væk fra vandet, jo lunere vil det være, oplyser Lars Henriksen, som også fortæller, at du nok godt kan lade paraplyen blive hjemme, når du bevæger dig udenfor.

- Jeg kan ikke udelukke en byge, men chancerne for regn er meget små, fortæller han.

22 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere