Vejrskifte midt på ugen sender storm og regn til Danmark

Den kommende uge begynder ganske pænt med sol og tørt vejr, inden blæst og regn trækker ind fra vest onsdag

Der er risiko for vindstød op til stormstyrke ved Danmarks vestvendte kyster både torsdag og fredag, siger DMI. (Arkivfoto) Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Der er risiko for vindstød op til stormstyrke ved Danmarks vestvendte kyster både torsdag og fredag, siger DMI. (Arkivfoto) Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

Der venter et decideret vejrskifte den kommende uge, når Danmark går fra en periode med koldt og klart vejr til flere dage med regn, slud og kraftig blæst.

Det fortæller vagthavende meteorolog hos DMI Martin Lindberg mandag morgen.

Ugen begynder dog som weekenden sluttede med tørt og solrigt vejr de fleste steder i landet.

- Her til morgen er det ret koldt med frost i stort set hele landet, men efterhånden stiger temperaturen til mellem tre og fem grader, mens solen kommer til at dominere, siger Martin Lindberg omkring klokken 05.30.

Køligst bliver det på Bornholm med mellem en og to grader, og vinden bliver svag til let fra skiftende retninger.

Natten til tirsdag kan temperaturen falde helt ned til minus syv grader, hvor det særligt kan blive koldt i det centrale Jylland, inden tirsdagen igen byder på en del sol, tørt vejr og let vind.

- Onsdag kommer vejrskiftet så, hvor København og øerne først får en del sol, inden skyerne begynder at trække ind fra vest, mens vi i Jylland forventer regn eller slud ud på eftermiddagen, siger Martin Lindberg.

Samtidig begynder vinden at tage til i forhold til de foregående dage og kan ved kysterne blive op til hård visse steder.

Torsdag og fredag får vinden endnu et nøk opad. Her forventer DMI vindstød op til stormstyrke ved den jyske vestkyst om torsdagen og muligvis også i det nord- og vestlige Sjælland samt på Bornholm om fredagen.

- Nu er prognosen jo ikke hugget i sten, men seneste prognose viser en middelvind på mellem 19 og 20 meter per sekund, siger meteorologen.

Et stormvarsel kræver en middelvind på mellem 20,8 og 24,5 meter i sekundet, men der er vi altså ikke endnu, understreger Martin Lindberg.

Både torsdag og fredag ser ud til at blive lidt varmere end først på ugen med mellem fem og otte graders varme, mens der også kan komme en del regn eller byger.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers

SCORER

JACKPOT