Velfærdsuddannelser om stagnation: - Meget alvorligt

Lærere og pædagoger er bekymrede over det faldende optag, der betyder, at der kommer til at mangle personale

Et fortsat fald i søgningen til læreruddannelsen vil betyde, at der i 2030 på landsplan vil mangle 30.000 lærere, siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening. (Arkivfoto) Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Et fortsat fald i søgningen til læreruddannelsen vil betyde, at der i 2030 på landsplan vil mangle 30.000 lærere, siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening. (Arkivfoto) Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Optaget på velfærdsuddannelserne - folkeskolelærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver - er faldende i år, hvis man sammenligner med sidste år, og ser man på de seneste år, er optaget stagneret.

Det er kritisk, lyder det fra flere organisationer, fordi det betyder, at der i løbet af de kommende år vil være en massiv mangel på personale. Og dermed vil endnu flere ansatte i eksempelvis børnehaver og folkeskoler være ufaglærte.

Gordon Ørskov Madsen, der er formand for Danmarks Lærerforening, kalder det 'meget alvorligt'.

- Vi ser et fald i optaget på læreruddannelsen, og det er faktisk meget alvorligt. Hvis vi ser frem til 2030, mangler over 13.000 folkeskolelærere over hele landet, siger han.

2556 bliver optaget i 2021 på læreruddannelsen, viser tallene fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Men det er altså langt fra nok, lyder det.

Uddannelsen har brug for et optag på over 4000, siger formanden.

Ellers vil kvaliteten af undervisningen falde på landets skoler.

- Konsekvensen er, at der bliver flere og flere elever, der undervises af ikkeuddannede lærere. I mange tilfælde er det unge mennesker, der kommer direkte fra gymnasiet. De kommer og skal undervise 7.b i matematik, og det kan sagtens være, de er gode til matematik, men de magter ikke at styre klassen og etablere viden hos eleven, siger Gordon Ørskov Madsen.

Også hos Bupl - pædagogernes fagforening - er formand Elisa Rimpler bekymret over, at optaget siden 2016 er faldet med ti procent.

Ifølge Rimpler kommer man til at mangle 14.000 pædagoger de kommende ti år, hvis der ikke bliver gjort noget.

- Vi ved, at i dag arbejder 11.000 pædagoger uden for faget. Det gør de, fordi lønnen er for lav, og fordi vilkårene er for dårlige, siger hun.

- Vi kan se, at pædagogandelen er faldende. Når vi kigger på sidste år, har man ansat omkring 5000 ufaglærte, eller nogen som har en mindre uddannelse end pædagoguddannelsen, og det betyder jo, at vi har et kæmpestort problem, fordi pædagogerne simpelthen ikke er der, siger Elisa Rimpler.

Hun mener, der er brug for en national handlingsplan, som kommunerne og Folketinget skal tage ansvar for.

Lærerformand Gordon Ørskov Madsen kalder også på en reaktion fra politisk side.

Samtidig bemærker han, at ønsket fra regeringen er at få flere ud på uddannelser uden for de største byer, men her er udviklingen i øjeblikket stik modsat.

- Når mønstret blandt de unge er, at flere søger i de største byer og færre på de mindre uddannelsessteder, så nytter det ikke noget, at man bare træffer en beslutning om, at flere skal søge ind de mindre steder.

- Der skal investeres i læreruddannelsen, og der skal investeres i en målrettet indsats for at få flere til at søge ind. Det kræver lidt mere end en politisk beslutning, siger han.

FAKTA: Disse uddannelser optager flest nye studerende

Ikke overraskende er det ligesom de foregående år især store uddannelser som pædagog, sygeplejerske og ingeniør, der trækker mange studerende til.

I alt bliver 67.425 ansøgere 28. juli tilbudt en studieplads på en videregående uddannelse.

Det viser tal fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen om årets optag.

Se her, hvilke 20 uddannelser der har optaget flest:

(Tallene i parentes angiver, hvor mange flere eller færre der bliver optaget i år på de enkelte uddannelser sammenlignet med 2020, hvor optaget var ekstraordinært højt)

* Pædagog: 4781 (-174).

* Sygeplejerske: 4112 (-147).

* Diplomingeniør: 3169 (-173).

* Civilingeniør: 3164 (-356).

* Erhvervsøkonomi: 2648 (-138).

* Folkeskolelærer: 2556 (-141).

* Markedsføringsøkonom: 2297 (-22).

* Socialrådgiver: 2226 (-144).

* Finansøkonom: 1939 (-14).

* Medicin: 1796 (29).

* Jura: 1603 (-2).

* Bygningskonstruktør: 1491 (125).

* Professionsbachelor i finans: 1156 (161).

* Fysioterapeut 1143 (8).

* Multimediedesigner: 1060 (-6).

* Serviceøkonom: 1007 (-227).

* Datamatiker: 975 (-99).

* Psykologi: 814 (-20).

* Maskinmester: 752 (9).

* Statskundskab: 683 (0).

Kilder: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

FAKTA: Så mange er optaget på studie

Optagelsen på de videregående uddannelser i 2021 er den næsthøjeste nogensinde.

Det står klart, efter at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen tirsdag har offentliggjort tallene for årets optag.

Se herunder en oversigt over hovedtallene for optaget i år:

* 67.425 ansøgere bliver 28. juli tilbudt en studieplads på en videregående uddannelse. Det er det næsthøjeste antal nogensinde.

* 80 procent af de kvalificerede ansøgere har fået opfyldt deres førsteprioritet. Det svarer til fire ud af fem.

* Der har i år været i alt 93.388 ansøgere.

* 11.188 ansøgere, der er kvalificerede til uddannelsen, har ikke fået en plads på det sted, som de ønskede.

* 9559 ansøgere har fået afslag, da de ikke lever op til adgangskravene og dermed ikke er kvalificerede.

* Erhvervsakademiuddannelser optager 11.587, professionsbacheloruddannelserne optager 26.672, mens bacheloruddannelserne optager 29.166.

Kilder: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.