Du kan her rette dine indstillinger for, om vi må sætte cookies og bruge persondata.
Rapportér annonce
Du har mulighed for at rapportere denne annonce til annonceafdelingen på Ekstra Bladet, hvis du enten finder
annoncen upassende eller at annonceringen er ulovlig.
Vær opmærksom på at du er i gang med at anmelde en annonce som værende ulovlig, er du sikker på du vil
fortsætte?
(En ulovlig annonce overtræder gældende lovgivning, læs mere
her)
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi har flere retningslinjer for annoncering på Ekstra Bladet, som skal
overholdes, og hvis vi finder at annoncøren ikke har overholdt disse, vil de blive frataget muligheden for at
annoncere på Ekstra Bladet fremadrettet. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar
nedenfor, så vi kan få lokaliseret annoncen og tjekket op på om vores retningslinjer overholdes.
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi vil gerne høre din begrundelse for din anmeldelse, så vi kan undersøge
annoncen, da vi tager alle indsendte anmeldelser alvorligt. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en
uddybende kommentar nedenfor.
Din begrundelse skal som minimum bestå af 30 tegn
Tak for din henvendelse
Din anmeldelse er nu afsluttet. Tak fordi du bidrager til EB.dk.Annoncerne på EB.dk er en essentiel
indtægtskilde, som sørger for at Ekstra Bladet hver dag kan udkomme, og holde danskerne oplyste om hvad der
foregår rundt omkring i verden.
Fejl
Der skete en fejl med afsendelsen af rapporteringen.
Velkommen i banken: Svage kunder drukner i gebyrer
Kan nemt koste 500 kroner eller mere om året at have en simpel bankkonto
Ekstra Bladets journalist forklarer her sagen. Videoreportage: Ekstra Bladet TV
Annonce:
Følger SamfundFølg Samfund
TIP OS: Er du også blevet flået i bankernes gebyr-fest? Fortæl din historie i en mail til 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)
Danske banker har ikke siddet på hænderne, efter et flertal i Folketinget for et par år siden gav dem lov til selv at sætte prisen for, hvad det skal koste de svageste bankkunder at have en basal betalingskonto.
Kontoen er et krav, hvis man for eksempel vil betale sine regninger med betalingsservice eller have adgang til en netbank.
Og det smuthul i reglerne har bankerne udnyttet til at hæve gebyrerne med flere hundrede procent i forhold til det loft på 180 kroner om året, der var udgangspunktet for, hvor meget de svageste bankkunder burde betale for at have en bankkonto.
I samme periode har bankernes ejere tjent mere end 60 milliarder kroner.
Betaling for netbank Det afslører en kulegravning af bankernes gebyrer, som Ekstra Bladet har lavet med hjælp fra prisportalen Samlino.dk med udgangspunkt i de data, som bankerne selv har offentliggjort via deres organisation Finans Danmark:
- For eksempel koster det nu penge for de svageste kunder at have en netbank. Det er jo noget, man tidligere fik kunderne til at bruge, fordi det var billigere for bankerne, så de kunne få kunderne væk fra filialerne og telefonerne.
- Nu begynder bankerne så at bruge det som en måde til at tjene penge på, mener Kristian Pitzner-Jørgensen, der er administrerende direktør i Samlino.dk.
- Det er jo en fornem disciplin i bankverdenen at finde ud af, hvor man kan skrue på gebyr-hanerne, fordi det er noget, som ofte flyver under radaren hos de fleste forbrugere.
Foto: Peter Hove Olesen/Ritzau Scanpix
Her er kontoen gratis
Hos en række af mindre banker koster det ifølge prislisten fra Finans Danmark ingenting i årligt gebyr at have en basis-betalingskonto. Hos disse banker er prisen for at have et hævekort også lavest af alle:
Lægernes Bank, PenSam Bank, Rønde og Omegns Sparekasse, Sønderhå-Hørsted Sparekasse, Basisbank, Lollands Bank, Frøslev Mollerup Sparekasse, Lån & Spar Bank, Borbjerg Sparekasse, Dragsholm Sparekasse, Sparekassen Den Lille Bikube og Frørup Andelskasse.
Ønskede nyt gebyr-loft Også i Forbrugerrådet Tænk følger man udviklingen tæt, efter man for to år siden forgæves forsøgte at få Folketinget til at lægge et gebyr-loft på både indlånskontoen og betalingskontoen.
- Bankerne har åbenbart den holdning, at de skal have den samme indtjening hele tiden modsat i andre erhverv, der må indrette sig efter konjunkturerne og konkurrencesituationen, siger Morten Bruun Pedersen, der er seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk.
Sagen kort
I 2016 vedtog et flertal i Folketinget efter krav fra EU, at danske banker som hovedregel skal tilbyde alle danskere både en såkaldt basal indlånskonto og en basal betalingskonto.
Betalingskontoen giver modsat indlånskontoen ret til at bruge betalingsservice og få adgang til en netbank.
Bankerne har accepteret, at de ikke må tage mere end 180 kroner om året for basale indlånskonti, men fik samtidig lov til selv at fastsætte en ’rimelig’ pris på betalingskontoen, der for mange kunder er nødvendig for at kunne eksistere i det digitale samfund.
Konsekvensen er, at prisen på betalingskonti kan være op til flere hundrede procent højere end det fastlåste gebyr på indlånskonti. Der er samtidig stor forskel på gebyret fra bank til bank.
Skrub af-gebyrer - Konkurrencesituationen er heller ikke så hård i banksektoren, så de har det lidt for nemt med at sætte priserne op, mener han.
- Hvad skyldes det?
- Det er, fordi vi er meget tro mod vores bank.
- Man skifter jo heller ikke, når de her gebyrer som mange bække små vælter ned over forbrugerne
Morten Bruun Pedersen mener dog, at bankerne godt kunne vise et større hensyn til kunder, der ikke har meget at rutte med.
- Der er lidt et skrub af-gebyr over den her udvikling.
- Det er ikke særligt tiltalende og virker, som om man helst ser, at de her kunder holder sig væk, selv om netop denne gruppe har svært ved at skifte bank.
Banker: Vores priser er fair
Hos Nordea står det ifølge bankens ledelse kunderne frit for at vælge mellem den helt skrabede indlånskonti til 180 kroner eller en betalingskonto til 480 kroner om året. Og det er en fair løsning.
- Alle kunder er velkomne i Nordea, siger Mads Skovlund, der er bankens danske direktør for privatkunder.
- Vi mener, at vores priser er rimelige og konkurrencedygtige.
Hård kritik for telefon-gebyr Samme melding kommer fra Spar Nord Bank, der sidste år fik hård kritik for at opfinde et gebyr på 50 kroner, hvis kunderne ringer for at spørge om deres saldo.
- Vi mener, det er fair, at alle som udgangspunkt er med til at betale en del af omkostningerne, siger Leif Lind Simonsen, der er presseansvarlig og afdelingsdirektør i Spar Nord Bank.
- Og priserne afspejler både dette bidrag til omkostningerne og den reelle omkostning, der er ved for eksempel at betale et girokort i banken.
Socialt ansvar Han mener også, at banken trods kritikken fra Forbrugerrådet Tænk tager et socialt ansvar ved for eksempel at fritage kunder for gebyrer, hvis de ikke er i stand til at bruge de digitale løsninger. Og det er ifølge Leif Lind Simonsen forholdsvist nemt for kunderne at få status som stjernekunder, hvor man slipper for en række af gebyrer.
- Vi synes faktisk, det er både tiltalende og logisk, at der er en sammenhæng imellem forbruget af vores ydelser og service og den pris, du betaler.
