Velkommen til Mohameds virkelighed

Ekstra Bladets chefredaktør Karen Bro går en gang om ugen medierne og medie-debatten efter i sømmene

Politikerne vil sende Mohamed hjem, for der er fred nok i hans hjemland til det. Andre ønsker en individuel vurdering, således at en mand med arbejde, fritidsliv og et dansk sprog som Mohamed kan blive. Foto: NNF
Politikerne vil sende Mohamed hjem, for der er fred nok i hans hjemland til det. Andre ønsker en individuel vurdering, således at en mand med arbejde, fritidsliv og et dansk sprog som Mohamed kan blive. Foto: NNF

Vi journalister får tit skældud for, at vi er alt for negative og ikke gider beskæftige os med de positive historier.

Derfor var det lidt pudsigt forleden at høre Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen, sige, at vi har en særlig evne for solskinshistorien.

Her hentydede han til historien i TV2 om den 21-årige slagterimedarbejder Mohamed Ibrahim, som cykler 16 kilometer på job i Thisted hver dag, spiller fodbold i sin fritid i den lokale klub og taler dansk, så det kan forstås.

'Det er sgu træls', siger Mohamed, da han bliver spurgt om, hvad han siger til, at han skal tage tilbage til Somalia senest 13. januar.

Han troede, at det var sådan en som ham, Lars Løkke talte om nytårsaften. Statsministeren sagde, at alle med udenlandsk baggrund, der med vilje, mod og hårdt arbejde har taget Danmark til sig, de er velkomne.

'Det er mig, jeg har hårdt arbejde hele tiden', siger Mohamed.

Men nej, han er det helt forkerte eksempel at drage frem, hvis man spørger Martin Henriksen.

'Nu har medierne en særlig evne til at finde dem, der er i arbejde og aktive i fodboldklubber. Og det er jo dejligt. Men størstedelen af dem, der er i Danmark med somalisk baggrund, bidrager ikke nævneværdigt til det danske samfund', sagde han til TV2.

Mohamed repræsenterer nemlig en virkelighed, som ikke passer ind i Dansk Folkepartis kram, og derfor er han et dårligt eksempel at hive frem i nyhederne, forstår vi.

Solskinnet i Mohameds historie er alt for skarpt. Næh, så er det meget bedre, når vi medier beskæftiger os med den dybt kriminelle Levakovic-familie.

DF lavede ved valget i 2015 således en helt særlig valg-avis om den berygtede familie. 'Ud med ham, nu!', stod der på forsiden med et billede af familiens overhoved.

Vi skal nok ikke regne med, at partiet laver en særlig valg-avis næste gang med et billede af Mohamed Ibrahim, hvor der står 'Lad ham blive!'.

Men hvis Dansk Folkeparti og de andre store partier lægger øret til jorden og f.eks. ser på den afstemning, vi havde på Ekstra Bladets nationen! forleden, vil de se, at et stort flertal ikke bryder sig om, at en mand som Mohamed Ibrahim sendes hjem.

Mohameds kolleger og Fødevareforbundet NNF kan heller ikke forstå, at han ikke kan blive. Han tager fra. Der er brug for ham. Hvorfor kan det ikke komme an på en individuel vurdering, hvem der skal sendes hjem, spørger de?

Her består det pudsige i, at DF med succes har markeret sig som partiet, der bar virkeligheden ind på Christiansborg. Vælgerne har belønnet dem for at have øret ved jorden og forstået, hvilke problemer der kæmpes med uden for Københavns elitære cirkler.

Men nu er det det altså, som om virkeligheden skal tilpasse sig DF for at være relevant for partiet.

Pointen er, at uanset hvor mange andre somaliere der ikke bidrager til fællesskabet, så er Mohamed stadig Mohamed, uanset om politikerne kan lide det eller ej.

Som vi plejer at sige på Ekstra Bladet: Velkommen til virkeligheden!

298 kommentarer
Vis kommentarer