Venter gerne et år på Pfizer

AstraZenecas vaccine er kommet til Danmark, og frontpersonalet er de første i køen. Men det er ikke alle, der vil tage imod den

Brian Pinker var den første i verden til at få Oxford/AstraZeneca-vaccinen

Arbejder du på plejehjem eller hospital, og overvejer du at sige nej til AstraZeneca-vaccinen? Send en mail til lb@eb.dk

Når de første AstraZeneca-vacciner skal gives, er det ikke alle, der har lige travlt med at smøge bluseærmet op. Vaccinen har nemlig en effektivitet på omkring 60 procent, og det skaber bekymring hos dele af frontpersonalet.

Ekstra Bladet har været i kontakt med en 57-årig kvinde, der er ansat som SOSU-hjælper i hjemmeplejen. Hun ønsker at være anonym, da hun frygter for de konsekvenser, det kan have for hende selv og hendes arbejdsplads, hvis hun står frem med navn.

- Jeg ville nok tænke, at det var bedre at få AstraZeneca-vaccinen fremfor ikke at få nogen, hvis jeg havde været i risikogruppen. Men hvorfor tage imod en vaccine, der har en effekt på 60 procent, hvis jeg kan vente på én, der har en effekt på tæt på 100 procent? siger SOSU-hjælperen til Ekstra Bladet.

AstraZenecas første levering af vacciner til Danmark forventes at lande på mandag. Foto: Peter Cziborra/Ritzau Scanpix Samfund Ny vaccine: Ingen grund til panik

Frygter ikke smitte
Kvinden fortæller, at hun ikke frygter at blive smittet, når hun er på arbejde, og at hun faktisk var smittet med covid-19 i efteråret.

- Jeg er i fuld uniform, når jeg er på arbejde, og vi gør det, der bliver anbefalet af myndighederne. Vi passer meget på, og vi har det pænt og rent. Jeg følger de regler, der er, og så tænker jeg bare, at risikoen, for at jeg skulle få det igen, er minimal.

Dog er der to ting, der alligevel kan få den 57-årige SOSU-hjælper til at tage imod AstraZenecas vaccine.

- Hvis der kommer et vaccinepas, der betyder, at jeg skal være vaccineret for at komme ud at flyve og tage til et andet land, vil jeg overveje det. Det vil jeg også gøre, hvis jeg ikke kan fortsætte med at arbejde med ældre mennesker, hvis jeg ikke bliver vaccineret, siger hun til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet

Den 57-årige kvinde lægger stor vægt på, at vaccinen er frivillig, og at man ikke er tvunget til at tage imod den. Foto: Emil Agerskov
Den 57-årige kvinde lægger stor vægt på, at vaccinen er frivillig, og at man ikke er tvunget til at tage imod den. Foto: Emil Agerskov
 

Trodser fagforeningens anbefaling
Tirsdag fortalte sektorformand for social- og sundhedsområdet i FOA Torben Klitmøller Hollmann, at de fra fagforeningens side anbefaler medlemmerne, at de lytter til myndighederne og tager imod vaccinen.

Men det ændrer ikke på SOSU-hjælperens holdning.

- Jeg venter stadig et år på en mere effektiv vaccine, hvis jeg har mulighed for det, siger hun.

Frontpersonalet er gruppe fire i vaccinationsplanen, og de står nu til at skulle vaccineres med den nye vaccine fra AstraZeneca. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Samfund Sundhedspersonale skeptiske over for AstraZeneca-vaccine

234 kommentarer
Vis kommentarer