Annonce:
Annonce:

Verden i corona-oprør: Her kæmper de stadig

I udlandet er der stadig steder, hvor coronarestriktionerne er årsag til demonstrationer. En forsker fortæller, at moraliserende tale fra en regering kan være med til at øge konflikten

Sagen kort: Der demonstreres mod restriktioner og vacciner over hele verden
Annonce:
Følg Samfund

Vreden over coronarestriktionerne er stadig aktuelle rundt om i verden, og det kan blandt andet ses i Canadas hovedstad Ottawa.

Her er corona-demonstrationerne søndag nat dansk tid blevet så omfattende, at byens borgmester har erklæret undtagelsestilstand i byen.

Men Canada er langt fra det eneste sted i verden, hvor demonstrationer i mere eller mindre voldsom grad stadig foregår.

Australien
Australien er et af mange lande, hvor en del af befolkningen har været modstandere af de restriktioner, som landet har.

Landet har blandt andet haft nedlukninger af sine største byer. Deriblandt blev Sydneys vestlige del af byen lukket ned, alt imens den østlige del var langt mere åben.

Et halvt år er gået, og landet har endnu ikke nået et punkt, hvor alle restriktionerne er ophørt, og som mange andre steder fører det til diskussion.

Annonce:

Det blev blandt andet set lørdag, hvor tusinder demonstrerede ude foran parlamentsbygningen i hovedstaden Canberra. Det skriver det lokale medie 9NEWS.

Trods forstyrrelser i trafikken beskriver politiet demonstrationen som fredelig.

Østrig
Alt imens mange danskere kan nyde alpelandets sneklædte pister og en efterfølgende øl, så har de ikke-vaccinerede lokale slet ikke de samme muligheder.

Østrigs kontroversielle vaccinelovgivning, hvor alle voksne har pligt til at lade sig vaccinere, hvis ikke de vil have bøder helt op til 27.000 kroner blev en realitet 1. februar.

I optakten til den skrappe lov har der været stor uenighed fra den vaccineskeptiske del af befolkningen, da regeringen i første omgang varslede vaccinationskrav, gik tusindvis af østrigere på gaden for at demonstrere.

Holland
Da Holland i november indførte en delvis nedlukning i et forsøg på at begrænse coronasmitten, var det dråben for flere modstandere af tiltaget.

Annonce:

Det førte til voldelige demonstrationer, hvor demonstranter fyrede fyrværkeri af og begik hærværk. Politiet satte kampklædte betjente ind.

Siden er der blevet lettet lidt på restriktionerne, men søndag var der igen demonstrationer i Rotterdam, hvor tusinder var på gaden mod de restriktioner, som stadig huserer i Holland.

Byrde eller fare
Udover det åbenlyse i, at der kan være reele frustrationer ved begrænset frihed, så kan moraliserende kommunikation være med til at forværre forholdet mellem myndigheder og skeptiske borgere.

Det fortæller Frederik Jørgensen, PostDoc ved institut i statskundskab på Aarhus Universitet, som løbende har undersøgt borgernes adfærd under coronakrisen i ind- og udland.

- Når folk føler en bekymring over eget helbred, så bliver man mere tilbøjelig til at følge myndighedernes råd. Så i en situation, hvor bekymringen falder, så dykker forståelsen over byrderne i samfundet også, siger Frederik Jørgensen.

Annonce:

Moralisering skader
Det er dog ikke kun bekymringen over virus, der spiller ind. En stor faktor ifølge Frederik Jørgensen er også, hvordan sygdommen kommunikeres.

- Det vi har set i Østrig, og det man ved fra forskning, er, at udskamme en gruppe skaber kløfter. Det skaber en 'dem-os'-følelse, og det polariserer.

Han mener, at moralisering fra en regerings side kan føre til kløfter.

- Der er en altid vis procentdel i en befolkning, som er skeptiske, men det med at moralisere gør sjældent en positiv forskel. Det kan have negative langsigtede konsekvenser og ødelægge en tillid til myndighederne.

Men i al vores forskning kan vi se, at tilliden til myndighederne er afgørende for, at vaccinen kommer bredt ud i befolkningen, siger Frederik Jørgensen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Nej tak, Søren Pape - du skal ikke være statsminister
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: