Verden i opbrud: Nu er 65 millioner mennesker på flugt

Antallet af mennesker på flugt fra krig, vold og forfølgelse steg sidste år med 300.000, viser ny FN-rapport

Også Danmark har oplevet flygtningestrømme, som her på motorvej E45 i 2915. Video: Ernst van Norde

Krig, vold og forfølgelse tvinger flere mennesker på flugt end nogensinde før, viser en ny rapport fra FN's flygtningeagentur UNHCR.

Rapporten viser, at der ved udgangen af 2016 var 65,6 millioner fordrevne over hele verden. Det er cirka 300.000 flere end året før.

- Ud fra enhver målestok er dette et uacceptabelt antal, siger FN's højkommissær for flygtninge Filippo Grandi i en pressemeddelelse.

Se også: Flygtninge syge af madforgiftning: Et barn død - 800 bekymrende syge

Syrien giver flest flygninge
65,6 millioner mennesker svarer til, at én ud af 113 mennesker i verden i dag er fordrevet – et antal, der overstiger befolkningstallet i verdens 21. mest folkerige land, Storbritannien.

Tallet omfatter tre grupper - flygtninge, internt fordrevne og asylansøgere.

Gruppen af flygtninge er med 22,5 millioner den højeste nogensinde.

Konflikten i Syrien er ifølge rapporten skyld i de fleste flygtninge. Men det største antal nye fordrevne i 2016 kom fra Sydsudan.

Se også: Kommune til ny flygtningefamilie: I kan få 350.000 hvis i rejser hjem

Her er sammenbruddet i fredsforhandlingerne i juli sidste år årsag til, at 739.900 mennesker var flygtet ved udgangen af året.

Et tal, der siden er steget til knap to millioner, fremgår det af rapporten.

- Det viser tydeligere end nogensinde før, at der er behov for solidaritet og fælles mål for at forebygge og løse konflikter og sammen sikre, at verdens flygtninge, internt fordrevne og asylansøgere modtager beskyttelse og hjælp, mens der arbejdes på at finde løsninger, siger Filippo Grandi.

Flygtninge på vej op igennem Danmark i sensommmeren 2015. Foto: Per Rasmussen Politik Hans Engell: Næste valg handler om udlændinge - igen-igen

Halvdelen er børn
Børn udgør ifølge rapporten halvdelen af verdens flygtninge.

Ifølge rapporten blev der sidste år modtaget 75.000 asylansøgninger fra børn, der rejste alene eller adskilt fra deres forældre.

Rapporten fra FN's flygtningeagentur udgives en gang om året. Du kan læse den i sin helhed herunder.

Se også: Flygtninge anholdt: Voldtog 15-årig i Østrig

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen