Verdens ældste kvinde på 115 år: Her er hendes hemmelighed

115-årige Susannah har lige ’vundet’ titlen som verdens ældste nulevende person

Skal man blive langt over 100 år som Susannah Mushatt Jones, kunne opskriften meget vel være bacon og blondeundertøj. (Foto: Getty Images)
Skal man blive langt over 100 år som Susannah Mushatt Jones, kunne opskriften meget vel være bacon og blondeundertøj. (Foto: Getty Images)

Da 116-årige Jeralean Talley døde i sidste uge, gik titlen som verdens ældste nulevende person videre til 115-årige Susannah Mushatt Jones fra New York.

Det kom bag på den sejlivede kvinde, da nyhedsmagasinet Time Magazine ringede for at ønske hende til lykke.

- Er det sandt? Sagde hun grinende til nyheden om sin nyerhvervede titel, og da hjemmesygeplejersken sagde ’Ja, kan du tro det’, svarede hun kort og godt ’nej’.

Se også: Verdens ældste nåede at være verdens ældste i seks dage

Susannah Mushatt Jones er den fjerde, som får titlen som verdens ældste person i år, fordi tre tidligere rekordindehavere er sovet ind i 2015.

Den 6. juli fylder newyorkeren 116 år, og har således levet i hele tre århundreder. Til Time Magazine fortæller hun, at hun hver morgen spiser en stor engelsk morgenmad, med æg, havregryn og ikke mindst fire skiver bacon.

Se også: Kan det passe? Fødselsattesten siger 127 år

Susannah Mushatt Jones er født og opvokset i Alabama, men flyttede til New York i 1920’erne, hvor hun hele sit arbejdsdygtige liv har arbejdet med børn. Selv har hun ikke fået nogen, men hun har en tæt kontakt til nogle af sine nevøer og niecer, som bor i nærheden af hendes hjem. Og som alle er et godt stykke oppe i alderen.

Se også: Mexicansk kvinde død: Blev 127 år

Susannah Mushatt Jones er stadig helt klar i hovedet. Hendes eneste skavank er, at hun er blind. Hun går i seng klokken syv hver aften, og sover omkring ti timer hver nat. I løbet af dagen tager hun sig også en middagslur eller to. Og så har hun i øvrigt en forkærlighed for lækkert blondeundertøj.

- Man kan aldrig få for mange fancy ting, siger hun til journalisten.

13 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere