Verdens ældste vin solgt på auktion

En flaske af verdens ældste vin blev i weekenden solgt for mere end 100.000 euro

Vinen hedder Vin Jaune, der oversat til dansk betyder 'gul vin'. Foto: Ritzau Scanpix
Vinen hedder Vin Jaune, der oversat til dansk betyder 'gul vin'. Foto: Ritzau Scanpix

Verdenskrige, revolutioner og en vanvittig teknologisk udvikling. Meget er der sket, siden verdens ældste vin blev produceret små 250 år siden. 

En flaske af selvsamme vin, en Vin Jaune fra 1774, blev lørdag solgt på auktion for intet mindre end 103.700 euro. Det svarer til godt 770.000 danske kroner.

Druerne til vinen blev høstet, mens Ludvig den 16. og Marie Antoinette var regentpar i Frankrig, og den er produceret i Jura-regionen i det østlige frankrig.

Udover de rekorddyre dråber blev der ifølge nyhedsbureaet AFP solgt yderligere to flasker af den samme slags vin. De gik for henholdsvis 76.250 euro og 73.200 euro.

- Jeg troede ikke, at de her flasker ville sælge for så meget. Den sidste rekord, der blev sat i 2011, var 57.000 euro, lyder det fra auktionarius Birgitte Fenaux til AFP.

Se også: Dyre dråber: 90 år gammel whisky solgt for rekordbeløb

Køberne af flaskerne er canadiere og unavngivne personer med forbindelse til Frankring, der køber vin for amerikanere.

Tilbage i 1994 smagte et testpanel på den gamle vin. Dengang mente de, at vinen smagte at valnødder, krydederier, karry, kanel, vanilje og tørret frugt.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen