Verdens første reagensglasbarn hylder familien

Hun blev født til evig berømmelse og har siden båret sin titel som 'Little Miss Perfect' med glæde, taknemlighed og skærpet bevidsthed om, hvad lægevidenskaben kan gøre for mennesker. På godt og ondt. Det er i sagens natur det gode, der dominerer hos Louise Brown, der som verdens første reagensglasbarn blev født 25. juli 1978 på Doctor Kershaws Hospital i den engelske by Oldham 10 kilometer nordøst for Manchester. Doctor Kershaws Hospital er i mellemtiden blevet lavet om til hospice for patienter med uhelbredelige sygdomme. Cirka midtvejs i livet besøgte Louise Brown onsdag verdens største sædbank i centrum af Aarhus, da hun som en ikonisk personificering af Cryos' - og alverdens andre fertilitetsklinikkers - bidrag til at skabe liv berettede om, ja, livet. - Jeg har aldrig prøvet andet, så for mig er det helt normalt at være kendt, og det har jeg haft det ganske udmærket med indtil nu, smiler det nu 41-årige 'reagensglasbarn'. Louise Browns første minde om at få at vide, at hun var kommet til verden på en speciel måde, var lige inden hun skulle begynde i skole. - Uden at jeg forstod dybden og nuancerne fortalte mine forældre, at to læger havde hjulpet min mor med, at jeg blev født. Så var jeg forberedt på omverdenens nysgerrighed, og siden samlede jeg blandt andet i forskellige interviews med min mor og far op på resten af historien. To år senere fik Louise sin lillesøster, Natalie, efter samme fremgangsmåde, og frem til i dag har fertilitetsklinikker og sædbanker som Cryos hjulpet mere end otte millioner børn til verden. Depression åbnede døren Louise Browns forældre, John og Lesley, døde i henholdsvis 2006 og 2012 - begge i en alder af 64 år. I live havde de i knap 10 år forgæves forsøgt at få børn, inden Louise kom til verden som 'Miss Perfect' i både Ekstra Bladet og alverdens andre medier. Parallelt med forældrenes frustrationer havde læger i England forsket i barnløshed, og da Lesley Brown havde konsulteret en læge med, hvad hun dengang mente var en depression, var vejen kortere til verdenssensationen i sommeren 78. - Behandlingen af barnløshed er blevet markant forbedret, og jeg tænker da nogen gange på, hvad min mor ville mene om fertilitetsindustrien i dag. Jeg er hverken forsker eller læge, men jeg stoler på, at disse mennesker gør det rigtige. - Nogen mener, at videnskaben i visse sammenhænge er gået for vidt. Er du enig i det? - Nej, for videnskabens håndtering af barnløshed har hjulpet millioner af mennesker i hele verden. - Som min mor sagde, så fik hun ikke bare et barn, men en familie ved at få mig og min lillesøster på den her måde, og hun havde stadig en familie med nu flere slægtninge, da min far døde seks år inden min mor, pointerer Louise Brown. Etisk dilemma Lillesøster Natalie overhalede Louise, da hun i en alder af kun 16 år blev verdens første reagensglasbarn, som fødte sit eget barn. Siden fulgte Louise efter, og hun har nu med sin mand, Alastair, to sønner på 12 og seks år, og familien bor stadig i Bristol, hvor Louise voksede op. Med afsæt i vores mødested i Cryos' hovedsæde i Aarhus spurgte Ekstra Bladet Louise Brown, hvad hun selv ville pege på, hvis hun i dag kunne vælge mellem en anonym eller kendt sæddonor som sin far. - Nu har jeg forholdt mig til problemstillingen om barnløshed hele mit liv, men jeg har aldrig før fået dette spørgsmål, som jeg egentlig helst er fri for at svare på, siger hun med henvisning til, at hun finder det næsten umuligt at formulere en entydig mening. - Det er uden tvivl et etisk dilemma, for hvad er vigtigst; forældres ret til at få børn eller barnets ret til at kende identiteten på sine forældre. - Jeg ville nok selv have det dårligt med først i en sen alder at få at vide, hvem mine forældre er, erkender Louise Brown efter lidt betænkningstid. Louise Browns to sønner har ikke 'arvet' deres mors massive mediefokus - udover at de var kortvarigt interessante, da de blev født. Men den interesse kan med garanti ikke konkurrere med, at Louises nu 49-årige mand, Alastair, husker tv-billederne af sin senere hustru, da hun 12 uger gammel kom hjem til John og Lesleys lejlighed i Bristol fra Doctor Kershaw Hospital i Oldham en dag i efteråret 1978. *** Fakta om sæddonation og kunstig befrugtning I Danmark må sæd fra den samme donor højest bruges i 12 forskellige, danske familier. Betalingen varierer på landets fertilitetsklinikker, men Cryos betaler op til 500 kroner pr donation - alt efter sædens kvalitet. Hvis man donerer tre gange om ugen, kan det blive til en indkomst på op mod 6.000 kroner om måneden. En donor er sikret 100 kroner pr donation, uanset om sædprøven ikke godkendes. Kompensation udbetales, når manden har leveret en såkaldt batch (10 donationer), og hans blod- og urinprøve samtidig er godkendt. Donorer skal selv indberette indkomsten for sæddonation til Skat. Nogle lande har en graviditetskvote pr donor, som begrænser antallet af graviditeter, børn eller familier, som én bestemt donor må bruges til i et land. Man kan reservere 'strå', hvis man vil bruge samme donor til fremtidige søskende. Knap 6000 børn eller 10 procent af årgangen blev undfanget efter kunstig reproduktion på en dansk fertilitetsklinik i 2018. De seneste ti år er antallet af behandlinger i forbindelse med kunstig befrugtning steget med over 40 procent. *** Du kan ikke blive sæddonor, hvis... - du har ydet sex til andre for penge eller stoffer - du indsprøjter lægemidler af ikke-medicinske grunde - du har haft sex med en anden mand - du eller nogen i din familie har alvorlige, arvelige sygdomme - du selv er donorbarn *** Donortyper Anonym: Donors identitet er ukendt for donorbørnene og deres forældre. Dog er oplysninger som højde, øjen- og hårfarve ofte tilgængelige. Åben: Barnet kan få oplyst donors identitet, når det er fyldt 18 år. Kendt: Forældre og donor kender hinanden, og donor er forælder til barnet - også rent juridisk.

Verdens første reagensglasbarn hylder familien

41-årige Louise Brown blev med global opmærksomhed født som den første med lægevidenskabens hjælp i 1978 - onsdag besøgte hun verdens største sædbank i Aarhus

Læs videre med
Ekstra Bladet+

For79 kr./md.

Læs videre medEkstra Bladet+

For79 kr./md.

Læs videre med
Ekstra Bladet+