'Verdens grimmeste kvinde': Sådan tackler jeg de onde kommentarer

Lizzie Velasquez er kendt som verdens grimmeste kvinde. Nu fortæller hun, hvordan har lært sig selv at leve med 'haters'.

Her fortæller Lissie Velasquez om sin passion for at hjælpe andre, som er blevet mobbet.

26-årige Lizzie Velasquez lider af en sjælden sygdom, som både gør, at hun er blind på det ene øje, og at hun ikke kan tage på. Det gør, at hun i høj grad skiller sig ud fra mængden med sit udseende.

I offentligheden er Lizzie Velasquez, meget lidt flatterende, blevet kendt som "verdens grimmeste kvinde", efter en video med den titel begyndte at florere på Youtube, da hun var 17 år gammel. Hun faldt tilfældigvis over den, og opdagede til sin gru, at hun selv var hovedpersonen i videoen.

Se også: Hvis hun kan klare mobning, kan jeg også

Videoen blev på rekordtid set af over fire millioner mennesker, og det vrimlede med onde kommentarer om den 'grimme' kvinde. Flere skrev for eksempel, at de mente, hun skulle have været en abort.

26-årige Lizzie Velasquez har udgivet en dokumentar, hvor hun fortæller, hvordan hun håndterer de mange 'haters' på internettet.
26-årige Lizzie Velasquez har udgivet en dokumentar, hvor hun fortæller, hvordan hun håndterer de mange 'haters' på internettet.
 

Siden har den nu 26-årige kvinde brugt meget af sin tid på at hjælpe andre mobbeofre, og nu fortæller hun, hvordan hun har været i stand til at håndtere de mange hadefulde kommentarer – og endda vende det til noget positivt.

Siden Lizzie Velasquez fandt en ond Youtube-video af sig selv, har hun gjort meget for at hjælpe andre mobbeofre

- Der var tusindvis af forfærdelige kommentarer, som alle centrerede omkring, at verden ville være et bedre sted, hvis jeg ikke eksisterede. Hver kommentar, jeg læste, føltes som om nogen fysisk placerede en knytnæve gennem skærmen og slog mig, siger Lizzie Velasquez til Fox News.

Lizzie holder nu foredrag for at rette fokus mod mobning på internettet. Foto: AP Samfund - 15. mar. 2015 - kl. 18:40 Lizzie blev kaldt verdens grimmeste kvinde

Men hun besluttede meget hurtigt, at det billede af hende, som kommentarerne skabte, ikke måtte blive til sandhed. De måtte ikke komme til at definere hende.

Nu har den modige kvinde udgivet en dokumentar, som skal inspirere andre til at kunne håndtere hade på samme måde. Den har fået navnet ’A Brave Heart: The Lizzie Velasquez story’.

1 af 2 26-årige Lizzie Velasquez har udgivet en dokumentar, hvor hun fortæller, hvordan hun håndterer de mange 'haters' på internettet.
2 af 2 26-årige Lizzie Velasquez har udgivet en dokumentar, hvor hun fortæller, hvordan hun håndterer de mange 'haters' på internettet. (Arkivfoto: AP)
66 kommentarer
Vis kommentarer