'Verdens lækreste fange' får høvl fra sørgende mor: - Banden skød min søn

Selvom Jeremy Meeks i dag lever som model i sus og dus, har en sørgende mor ikke glemt ham og hans bande, der dræbte hendes søn

Ex-fangen Jeremy Meeks er blevet kendt for sit flotte udseende, men det går ofre fra fortiden på. Foto: AP
Ex-fangen Jeremy Meeks er blevet kendt for sit flotte udseende, men det går ofre fra fortiden på. Foto: AP
Følg Samfund

Jeremy Meeks er blevet verdenskendt på sit lækre udseende, der gik viralt, da han blev arresteret og fik taget sit berømte 'mugshot'.

Siden hans løsladelse i 2014 har det givet ham et helt nyt liv. Kriminaliteten er angiveligt lagt på hylden, banden smidt ud og i stedet lever ex-fangen som model i luksus blandt kendte.

Men imens den lækre fange prøver at fjerne sig fra fortiden, sidder ofrene tilbage med grusomme minder, som bliver vækket til live hver gang Jeremy smider tøjet på catwalken, skriver Mirror.

Avisen har talt med Carmela Castillo, som mistede sin søn til banden i 2004.

Reddede kæresten
Eric Castillo var bare 15 år, da han døde i indkørslen foran sit hus, hvor han spillede bold med sin kæreste.

Pludselig kom flere medlemmer fra banden North Side Gangster Crips forbi og begyndte at skyde.

- De kom gående i en række som i en Western film og skød. Min søn skubbede sin kæreste væk og så skød banden min søn tre gange. I hovedet, maven og foden.

- Han døde på stedet, fortæller moren til mediet.

Selvom det er 8 år siden, minder Jeremys fame hende hele tiden om det.

Artiklen fortsætter under billedet:

Tatoveringerne gør moren dårlig. Foto: AP/Diane Bondareff
Tatoveringerne gør moren dårlig. Foto: AP/Diane Bondareff
 

Tatoveringerne gør hende syg
- Det gør mig dårlig at se ham gå ned ad catwalken, hvor man kan se hans bandetatoveringer som et æresmærke. Det er en direkte fornærmelse, siger Carmela.

Dråben under hans øje, symbolet på hans hals og 'Crips' på hans arm minder hende om, at hendes søn aldrig får de samme muligheder som ham.

Hun kalder det ulækkert, og hun er rasende over, at han får så meget opmærksomhed.

- Er han virkelig ude af bandemiljøet? Hvor skal man vide det fra, siger hun.

Jeremy Meeks har skiftet vognbane fra en kriminel fortid til et nyt modelliv. Foto; AP/Diane Bondareff
Jeremy Meeks har skiftet vognbane fra en kriminel fortid til et nyt modelliv. Foto; AP/Diane Bondareff
 

Nyt liv
Det var ikke Jeremy, som dræbte sønnen men en fra samme bande.

17-årige David Lewis blev dømt for mordet og fik 142 år og fire måneder i fængsel.

North Side Gangster Crips har været involveret i 70 skyderier i år, men ifølge ex-fangen er han ikke længere en del af det, selvom hans tatoveringer fra fortiden stadig er synlige.

Mest voldelige i området
Ifølge politiet var Jeremy Meeks en af de mest voldelige kriminelle i Stockton-området.

De fortæller, at deres fængslede bandemedlemmer, som de mener kan vendes, får tilbudt hjælp til det, når de bliver løsladt.

- Men jeg tror ikke, han deltog i sådan et program, han gik direkte ind i model-branchen, siger politiofficer Joseph Silva, til mediet.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?