Verdens længste negle: Har ikke klippet dem i 62 år

Den 78-årige inder vil nu donere 'kløerne' til et museum

Her kan du møde Shridhar Chillal, der har verdens længste negle

Han er formentlig pænt god til at nusse, men det var ikke nemt for Shridhar Chillal at finde en kone.

Årsagen er, at den indiske mand er i besiddelse af et sæt enormt lange fingernegle, hvilket har gjort livet svært for ham - også hvad angår kærligheden:

- Da jeg nåede den alder, hvor det blev forventet at jeg fandt en kone, var der ingen kvinder der villle giftes med mig. Jeg prøvede lykken hos 10 til 12 kvinder, men de sagde alle sammen nej. De ville ikke giftes med en mand, der så beskidt ud, fortæller den nu 78-årige inder, der til sidst fandt lykken hos sin brors kones søster. På det tidspunkt var han 29 år gammel.

Shridhar Chillal præsenterer verdens længste fingernegle. (Foto: Guiness World Records)
Shridhar Chillal præsenterer verdens længste fingernegle. (Foto: Guiness World Records)
 

Verden på vrangen - 7. sep. 2015 - kl. 14:10 Wow! Her er verdens længste brudekjole

I 2016 udgaven af Guinness World Records (der udkommer i dag lørdag d. 3. oktober/red) er Shridhar Chillal anerkendt som den person med de længste fingernegle i verden. Neglene på hans venstre hånd måler 909,6 centimeter i alt. Neglene på de enkelte fingre måler som følger: Lillefinger, 179,1 cm; ringfinger, 181,6 cm; langfinger 186,6 cm; pegefinger 164,5 cm; tommelfinger, 197,8 cm.

Se også: TV: Verdens højeste mand møder verdens laveste

For at kunne fungere i dagligdagen valgte Shridhar Chillal som ung kun at lade neglene vokse på den ene hånd. Forklaringen på den aparte beslutning skal findes i hans ungdom:

- Da jeg var en ung mand og gik i skole fik en af mine klassekammerater bank af læreren, fordi han havde klippet sine negle. Læreren selv havde meget lange negle. Da vi spurgte hvorfor han havde slået min kammerat, svarede han, at det ville vi ikke kunne forstå før vi selv havde prøvet at få lange negle.

(Foto: Guiness World Records)
(Foto: Guiness World Records)
 

Samfund - 5. mar. 2013 - kl. 07:07 Verdens ældste kvinde fylder år: Så gammel bliver hun

Fra det øjeblik besluttede Shridhar, at lange negle skulle være hans særkende:

- Jeg har ikke klippet neglene i 62 år. Nu er jeg 78 år gammel og neglene er ved at blive meget porøse på grund af min alder. Jeg har en plan om at få dem klippet af og udstillet på et museum, forklarer den indiske rekordholder til Guinness World Records.

 (Foto: Guiness World Records)
(Foto: Guiness World Records)

 

Se også: Verdens fedeste mand er død

74 kommentarer
Vis kommentarer