Det var hackere, som sørgede for at pressefolk fra hele verden fik udleveret 11,5 millioner dokumenter, som afslører, hvordan statsledere, sportsstjerner og rigmænd opretter selskaber i skattely i Panama.
Det mener Ramon Fonseca fra advokatfirmaet Mossack Fonseca, der beskyldes for at have hjulpet med at oprette selskaberne.
- Vi kan udelukke, at det er et insiderjob. Dette er ikke en læk. Dette er et hackerangreb, siger han og tilføjer, at det formentlig er folk i udlandet, der står bag, fortæller han til Reuters.
Det har fået firmaet til at anmelde lækagen af dokumenterne til Panamas statsanklager.
- Vi har allerede indgivet de relevante klager til statsanklagerens kontor, og en regeringsinstitution er også ved at undersøge sagen, siger den 63-årige Ramon Fonseca, som var med til at stifte selskabet i 1977.

Afviser destruktion
Samtidig afviser advokaten, at selskabet skulle have medvirket i at destruere dokumenter eller har hjulpet nogen med at undgå skat eller med hvidvaskning af penge.
- Disse e-mail er blevet taget ud af en kontekst, siger Fonseca, der kalder blandt andet kritikken af Sigmundur David Gunnlaugsson for en "heksejagt".
Regeringen i Panama har efter søndagens afsløringer været ude med et løfte om, at den vil samarbejde, såfremt dokumenterne fører til eventuelle retlige granskninger.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.