Verdens største atomubåd har kurs mod Storebælt: - Vi skal sikre flåden

Verdens største atomubåd er på vej mod Østersøen

Den russiske atomubåd TK-208, også kendt Dmitryi Donskoi, er på vej mod Danmark.

Har du billeder af ubåden og resten af flådekonvojen? Send os video og billeder på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)

Verdens største atomubåd russiske TK-208 også kaldet 'Dmitry Donskoy' er i disse dage på vej mod Østersøen for første gang i ubådens 36-årige levetid.

En rejse der går en tur rundt om Norge, videre ind i Skagerak, ned under Storebæltsbroen og videre gennem de danske farvande mod øst.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Lige nu overvåger det norske forsvar den 172 meter lange Typhoon-ubåd og dets følgeskibes bevægelser tæt.

Ombord på missil-krydseren 'Peter den Store' overværer Putin her en militær-øvelse i Barentshavet. (Arkivfoto: AP/Alexei Panov) Tæt på Her er Ruslands supervåben

Det fortæller talsmand for den norske Forsvarskommando, Ivar Moen, til svenske Aftonbladet.

- Vi skal sikre at denne flåde sejler sikkert ned langs den norske kyst. Det er Forsvarets fremmeste opgave. Vi skal have kontrol over den militæraktivitet, der finder sted ud for vores kyster. Desuden er der et sikkerhedsaspekt i det, siger Ivar Moen til Aftonbladet uden at specificere sikkerhedsaspektet yderligere.

Designet til ødelæggelse
Den gamle ubåd er drevet af to atomreaktorer og kan opbevare 20 missiler og 200 atomsprænghoveder.

Ubåden blev designet i en tid, hvor det var vigtigt at kunne reagere og angribe USA med kort varsel.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Derfor er Dmitry Donskoy i stand til at bryde igennem polarisen, hvorfra den kan affyre sit imponerende våbenarsenal mod den tidligere ærkefjende mod vest.

Den norske Forsvarskommando vil ikke oplyse, præcis hvor den russiske militærkonvoy befinder sig lige nu, men siger:

Foto: AP Tæt på Kan starte Tredje Verdenskrig: Her er Putins nye tsunami-torpedo

- Den eneste ting jeg kan sige er, vi tager vores ansvar over og kontrollen af militær aktiviteterne langs vores kyst alvorligt.

Atomfysiker: - Jeg er bekymret
Netop den russiske ubåds atomarsenal er formentlig grunden til, at de nordiske forsvarsindstanser følger ubådens færden tæt.

- Jeg er bekymret, når en 40 år gammel atomubåd med to relativt store reaktorer om bord kommer til at sejle langs Norges kyst og ind i Østersøen. Nordiske myndigheder bliver nødt til at kende de præcise tider for rejsen, så de kan forberede sig. Det er også vigtigt at sikre sig, at der ikke er nogen atomvåben om bord, sagde den norske atomfysiker Nils Bøhmer til The Barents Observer tilbage i april, da nyheden om den russiske atomgigants færd mod Østersøen blev offentligkendt.

Også i Danmark vil man overvåge ubåden tæt, når den går ind i farvandet nær de danske kyster:

- Så længe u-båden overholder reglerne, vil forsvaret ikke gøre indvendinger mod sejladsen. Vi vil selvfølgelig monitere sejladsen tæt, lige som vi gør med alle udenlandske orlogsskibe, der gennemsejler og befinder sig i danske farvande, sagde orlogskaptajn Frank Jensen fra operationsstaben i Værnsfælles Forsvarskommando til Ekstra Bladet i april.

Det russiske flags blå, hvide og røde farver pryder den store bygning, der er den største bygning i Arktis. 2.000 kvadratmeter større end universitet på den norske ø Svalbard og langt større end de små træhuse på den lille danske base Station Nord, som EKSTRA besøgte sidste år. Her sidder kun seks danske soldater. Foto: Det russiske forsvarsministerium. Foto Her er Ruslands nye arktiske superbase

Bevæbnet til tænderne
Det bliver første gang, at Østersøen får besøg af så stor en atomubåd, og den kommer med en kollega 'Pyotr Velikiy'. Krigsskibet er Ruslands flådes største og mest kraftfulde militærskib, som ligeledes er atomdrevet.

Båden bærer flere forskellige typer våben: Krydsermissiler, jord-til-luft-missiler og torpedoer.

Den skal forbi Danmark for at deltage i en militær ved Sankt Petersborg den 30. juli.

TK-208 - 'Dmitry Donskoy'

- Den ældste af seks Typhoon-ubåde

- Bestilt i 1981

- Tre andre Typhoons er kasseret, mens to andre er på land

- Kendt fra Tom Clancy's bog 'The Hunt for Red October'

105 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere