'Lesedi la Rona'
Verdens største diamant bliver sat til sat på auktion til næste måned i London. Den forventes at blive solgt for 70 millioner dollars, svarende til 453 millioner danske kroner, det fortæller auktionshuset Sotheby, som står for auktionen.
Den 1,190-karat diamants navn på det botswanske setswana-sprog betyder løst oversat 'Vores Lys'. Den enestående diamant blev forleden vist frem på Sothebys hovedkvarter i New York.
- Den sprængte virkelig skalaen for sjældenhed, den er unik, siger David Bennett, chef for Sothebys smykkeafdeling.
Se også: Verdens største blå diamant bliver sat til salg for 293 mio. kr.
Flere millarder år gammel
Det var det canadiske firma Lucara Diamond Corp., som i novermber måned sidste år gravede den gennemsigtige klump kulstof op af jorden i Botswana i det sydlige Afrika. Diamanten vurderes til at være mellem to et halvt til tre milliarder år gammel.
Der er tidligere, i 1905 også i det sydlige afrika, blevet fundet en diamant større end Lesedi la Rona. Cullinan Diamanten, som den blev døbt, er dog sidenhen blev fordelt i mindre stykker.
'Vild med dans'-kendis gav Mary diamanter
Den største polerede nogensinde?
Auktionshuset har fået diamanten vurderet hos flere uafhængige eksperter. De fortæller, at Lesedi la Rona har potentialet til at blive den største polerede topkvalitetsdiamant nogensinde.
- Det er værd for folk at komme og se den, for vi ser den nok ikke igen i to til tre år. Den kan blive skåret ud i flere vidunderlige berømte sten, siger David Bennett.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.