Verdens værste far? Forsøgte at tørre mord af på søn

En far, der skød og dræbte en mand, forsøgte at hænge sin søn op på et mord, han ikke havde begået

Matthew Moseley forsøgte at få sin søn til at tilstå mordet på Lee Holt. Foto: Lancashire Constabulary/Ritzau Scanpix
Matthew Moseley forsøgte at få sin søn til at tilstå mordet på Lee Holt. Foto: Lancashire Constabulary/Ritzau Scanpix

En far er for de fleste unge drenge en, man ser op til.

Men det er ikke altid, at de kan leve op til sønnernes forventninger.

Nogle fædre har ikke bare svært ved at leve op til sit ansvar - de misbruger fuldstændig den tillid, som deres søn har til dem.

Prisen for den dårligste far i verden må gå til britiske Matthew Moseley. Han pressede nemlig sin 14-årige søn, Thomas, til at tilstå et mord, som faren havde begået, skriver flere engelske medier heriblandt BBC.

Faren skød den 32-årige Lee Holt foran Moseley-familiens dørtrin i Oswaldtwistle, Accrington på grund af en strid mellem Thomas og Holts kærestes 15-årige søn, Wesley.

Lee Holt blev skudt og dræbt af Matthew Mosely. Sidstnævnte forsøgte at tørre mordet af på sin søn. Foto: All Over Press
Lee Holt blev skudt og dræbt af Matthew Mosely. Sidstnævnte forsøgte at tørre mordet af på sin søn. Foto: All Over Press
 

Efterfølgende gav faren sin søn pistolen og bad ham om at tilstå drabet.

Som sagt så gjort, og unge Thomas blev ført væk i håndjern af politiet, mens hans far så på.

Senere ændrede sønnen sin forklaring og fortalte politiet, hvad der i virkeligheden var sket. Det fik dog ikke hans far til at indrømme sin ugerning, og gennem hele retssagen blev han ved med at påstå, at det var hans søn, der skød og dræbte Lee Holt.

Der skulle en skjult lydoptagelse i en fangevogn til at fastslå, hvem af de to, der var den skyldige.

- De ville dræbe dig ... Det var bare en ulykke. Du gjorde, hvad du gjorde, siger Matthew Moseley til Thomas på optagelsen.

- Du er mindreårig. Du kan ikke ryge i fængsel. Det er anderledes med mig, og derfor er vi nødt til at gøre det på denne måde.

Dommer, Jill Johnston, og juryen var langt fra imponeret over farens ageren i sagen, og derfor blev han tirsdag dømt skyldig og idømt livstid, hvoraf han skal afsone 26 år som minimum.

35 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere