Verdens værste roommate? Anklaget for at stjæle kæmpe skrabegevinst

En mand fra den amerikanske stat Californien kan fortælle 65 millioner grunde til ikke at fortælle dine roommates, at du har vundet på dit skrabelod

Adul Saosongyang får nok ikke prisen for den bedste roommate, efter han forsøgte at bytte et skrabelod uden gevinst ud med et med gevinst. Foto: Vacaville Police Department/Facebook
Adul Saosongyang får nok ikke prisen for den bedste roommate, efter han forsøgte at bytte et skrabelod uden gevinst ud med et med gevinst. Foto: Vacaville Police Department/Facebook

Kort før jul lærte en amerikansk mand fra den californiske by Vacaville en barsk, men brugbar lektie: Nogle gange skal du bare holde de gode nyheder for dig selv.

Det skriver flere medier inklusiv The Washington Post og BBC.

Med håbet om at få lidt ekstra penge til de forestående juledage gik den unavngivne mand ind i et supermarked og købte et skrabelod 20. december.

Selvom oddsene umiddelbart ikke var i hans favør, så viste der sig at være en gevinst på skrabeloddet på 10.000 dollars (ca. 65.000 kroner) - troede han.

Delte sin glæde
I sin begejstring kunne han ikke skjule præmien for sine to roommates, og derfor fortalte han dem om den store præmie, han netop havde vundet.

Næste morgen ringede han til udbyderen, California State Lottery (Californiens statslotteri, red.), af skrabeloddet for at få sin præmie. Men her kunne de fortælle ham, at der ikke var nogen gevinst at hente.

Hurtig faldt mandens mistanke på, at en af hans to roommates i nattens mulm og mørke havde byttet hans vinderlod ud med et andet uden gevinst. Derfor slog han et smut forbi den lokale politistation, som siden har fortalt historien på deres Facebook-side.

Her fremgår det også, at politiet har valgt ikke at nævne den forurettede ved navn på hans egen opfordring.

Adul Saosongyang er anklaget for at have stjålet et skrabelod med en gevinst på 10 millioner dollars fra sin roommate. Foto: Vacaville Police Department/Facebook
Adul Saosongyang er anklaget for at have stjålet et skrabelod med en gevinst på 10 millioner dollars fra sin roommate. Foto: Vacaville Police Department/Facebook
 

Det tog ikke lang tid for politiet at opklare mysteriet om det ombyttede skrabelod. To dage senere forsøgte den 35-årige roommate Adul Saosongyang at indkassere mandens skrabelod samme sted, som han selv havde forsøgt dagen før, skriver politiet.

Men gevinsten var ikke på 10.000 dollars, som han ellers havde fået af vide. Den var i stedet på 10 millioner dollars (ca, 65 millioner kroner).

Alarmklokkerne ringede
Udbyderen satte gang i en rutineundersøgelse, som de gør ved alle gevinster over 600 dollars (ca. 3900 kroner). Når man forsøger at indkassere så stor en gevinst, skal man blandt andet udfylde en blanket, oplyser udbyderen ifølge Washington Post.

En detektiv fra udbyderen af skrabeloddet blev sat til at undersøge sagen nærmere og efter at have set videooptagelser fra butikken, hvor skrabeloddet blev købt, slog han pjalterne sammen med det lokale politi.

Mandag indkaldte detektiverne Saosongyang, således han kunne afhente sin gevinst. Gevinsten var dog af en lidt anden type, end han nok havde forventet. Han blev arresteret af politiet i Vacaville, som sigtede ham for groft tyveri.

Ifølge politiet har manden, der købte skrabeloddet med den store gevinst, endnu ikke modtaget sin præmie, da udbyderen stadig er i gang med deres 'administrative undersøgelser'.

Se også: Denne by har fået tre lottomillionærer på én måned: - Det er helt vildt

Se også: Par vandt 955 millioner kroner i lotto - drak en kop te og gik i seng

Se også: Ægtepar fik vild jule-overraskelse: - Min mand troede hans far var død

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen