Annonce:
Annonce:

Verdensarv i fare: Brandfolk kæmper mod flammerne

Voldsomme skovbrande nærmer sig Machu Picchu i Peru disse dage

Fredag er branden fortsat ikke slukket.
Annonce:
Følg Samfund

80 kilometer nord for Cuzco i det sydlige Peru forsøger brandvæsnet at få bugt med en altødelæggende brand, som hærger området.

Indtil videre er mindst 20 hektarer brændt ned til grunden, mens den nærmer i sig den gamle inka-bjergby Machu Picchu, som er på Unesco's verdensarvsliste.

Branden blev startet tirsdag af lokale landmænd, som ville brænde græs og affald for at gøre klar til afgrøder.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Fra toppen af Machu Picchu kan man se branden på den modsatte bjergskråning. Foto: Ministry of Culture of Peru/Ritzau Scanpix
Fra toppen af Machu Picchu kan man se branden på den modsatte bjergskråning. Foto: Ministry of Culture of Peru/Ritzau Scanpix
 

Ikke under kontrol
Men fredag er branden fortsat ikke slukket. Brandfolk kæmper med at få ilden under kontrol trods to dages intensiv slukningsarbejde.

Det bliver yderligere besværliggjort af den afsides beliggenhed, lyder meldingen ifølge The Guardian fra direktøren for Cuscos risiko- og sikkerhedskontor.

Annonce:

- Vi har allerede bekæmpet skovbranden i to dage, og det har ikke været muligt at få den under kontrol, da området er ret utilgængeligt, siger Roberto Abarca ifølge det britiske medie.

De betagende ruiner, som har gjort den omkringliggende Cuzco-region til Perus største turistdestination, betragtes som et af verdens nye syv vidundere.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Brandfolk forsøger at holde branden fra at nå frem til Machu Picchu. Foto: Sternanp/Ritzau Scanpix
Brandfolk forsøger at holde branden fra at nå frem til Machu Picchu. Foto: Sternanp/Ritzau Scanpix

Tidligere truet
Tilbage i 1997 var Machu Picchu ifølge Unesco også truet af en skovbrand, som landmænd ved et uheld havde startet.

Branden varede i fem dage, men blev til sidst bragt under kontrol på grund af et skybrud.

Byen er bygget i 1500-tallet af inkafolket, og den ligger i 2400 meters højde i Andesbjergene. Inkafolkets imperium havde magten i store dele af Sydamerika - fra hvad der i dag er det sydlige Ecuador til det centrale Chile.

Det var den amerikanske professor Hiram Bingham, der i 1911 'genopdagede' byen.

Det menes, at der boede omkring 1000 personer i byen i dens storhedstid.

Machu Picchu-området dækker 32.500 hektar, men det bebyggede område strækker sig over 530 meter i længden og 200 meter i bredden.

Annonce:

Byen er hugget ud i bjerget. Oprindeligt var stenbygningernes mure dækket af guld, men det er forsvundet i løbet af årene, og nu står kun murene tilbage.

Machu Picchu er en af verdens syv nye vidundere. Se det og de seks andre nye her

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Digital arrogance har skabt et samfund med A- og B-borgere
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: