Verdensbanken advarer: 60 millioner kan ende i ekstrem fattigdom

Chef for Verdensbanken, David Malpass, forventer, at den globale økonomiske vækst vil krympe med fem procent som en direkte konsekvens af coronakrisen

60 millioner mennesker kan blive skubbet ud i ekstrem fattigdom, forudser Verdensbanken. Arkivfoto: Anders Rye Skjoldjensen/Ritzau Scanpix.
60 millioner mennesker kan blive skubbet ud i ekstrem fattigdom, forudser Verdensbanken. Arkivfoto: Anders Rye Skjoldjensen/Ritzau Scanpix.

Verdensbanken advarer om, at coronakrisen kan presse omkring 60 millioner mennesker ud i ekstrem fattigdom.

Det skriver AFP.

Den globale coronakrise har allerede betydet, at millioner af mennesker har mistet deres job, har set deres forretning smuldre eller sågar måttet gå fra hus og hjem. Og her er verdens fattigste ikke gået fri. Tværtimod.

- Millioners levebrød er ødelagt og sundhedssystemer er under stort pres verden over, siger David Malpass, der er chef i Verdensbanken, hvis opgave det er at bekæmpe fattigdom.

- Verdensbanken finansierer allerede hjælpeprogrammer i 100 af verdens lande. Den har forpligtet sig til at bruge 160 milliarder dollar (omkring 1100 milliarder kroner) over de næste 15 måneder, siger Verdensbankens formand, David Malpass.

Han påpeger ligeledes, at der forventes en tilbagegang i verdensøkonimien på fem procent.

- Vi anslår, at op til 60 millioner mennesker vil blive presset ud i ekstrem fattigdom, hvilket vil gøre det af med alle de fremskridt, som er sket for at mindske fattigdom i de seneste tre år. Vores prognoser tyder på dyb recession, siger Malpass, siger han ifølge BBC.

Ifølge Rittzau har Verdensbanken under coronakrisen anvendt 5,5 milliarder dollar (37,5 milliarder kroner) på at støtte trængte sundhedssystemer og afhjælpe manglen på offentlig støtte i fattige lande.

Men Malpass understreger, at Verdensbankens indsats alene er utilstrækkelig, og han opfordrer indtrængende donorlande til at optrappe bilateral hjælp til fattigere lande.

148 kommentarer
Vis kommentarer