Verdenskendt dyretæmmer dræbt af fire tigre

En af verdens mest anerkendte dyretæmmere, Ettore Weber, blev slået ihjel, da han blev angrebet af sine fire tigre under forberedelserne til en optræden i Italien

Den 61-årige Ettore Weber under et show i 2007. Video: Privat

Under forberedelserne til et cirkus-show i Italien skete det, der ikke må ske for dyretæmmeren Ettore Weber.

Omkring klokken halv otte torsdag aften blev han angrebet af fire tigre, som dræbte ham og efterfølgende 'legede' med hans døde krop i 30 minutter.

De voldsomme scener udfoldede sig i Italiens mest kendte cirkus, Circo Orfei, nær den syditalienske by Bari, en times tid før de skulle optræde.

Det skriver flere medier, heriblandt britiske The Telegraph, tyske Spiegel og det italienske medie La Gazzetta Del Mezzogiorno.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Den 61-årige Ettore Weber under et show i 2007. Foto: Screenshots
Den 61-årige Ettore Weber under et show i 2007. Foto: Screenshots
 

Weber var i gang med forberedelserne til sin optræden, da en af tigrene væltede ham, hvorefter de tre andre kastede sig over ham og maltrakterede ham. Ettore døde af kvæstelserne.

De tilkaldte læger kunne kun se chokerede til, mens tigrene 'legede' med dyretæmmerens døde krop. Da det endeligt lykkedes at få bragt ham til hospitalet, blev han erklæret død.

Politiet blev kaldt til stedet og har begyndt en efterforskning for at forsøge at finde ud af, hvordan det kunne ende så galt for den rutinerede tigertæmmer.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Weber arbejdede i et cirkus med sine tigre, og ulykken skete, blot en times tid før cirkusteltet havde været fyldt med børnefamilier. Foto: Screenshot
Weber arbejdede i et cirkus med sine tigre, og ulykken skete, blot en times tid før cirkusteltet havde været fyldt med børnefamilier. Foto: Screenshot
 

Ifølge redningsmandskabet på stedet fik Weber flere alvorlige skader, inklusive voldsomme læsioner på rygsøjlen.

Det er endnu uklart, hvad der skal ske med de fire tiger, nu da deres træner er død. Det samme gælder afviklingen af Circo Afferi, der ankom til Bari 15. juni, og efter planen skulle have haft forestillinger frem til 14. juli.

Samfund - 17. apr. 2019 - kl. 11:19 Stikker armen ind til løverne: Dum idé!

Samfund - 29. jan. 2017 - kl. 21:55 Flygtet fra cirkus: Løs tiger skabte panik på Sicilien

Se også: TV: Kvinde sover med kæmpe-katte i baghaven

233 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere