Verdenskendt firma får gigant-bøde: De har handlet til skade for forbrugerne

Reglerne for brug af Mastercard har betydet, at omkostningerne har været for høje ved kortbetalinger

Foto: AP
Foto: AP

Mastercard har i strid med EU's konkurrenceregler holdt omkostninger for kortbetalinger kunstigt høje, og det koster nu virksomheden en milliardbøde.

Bøden fra EU til den amerikanske virksomhed er på 570 millioner euro. Det svarer til 4,3 milliarder danske kroner.

Konkurrencekommissær Margrethe Vestager skriver i en meddelelse, at Mastercards regler har kostet ekstra for forbrugerne og butikkerne.

- Ved at forhindre butiksindehaverne i at vælge de bedste betingelser tilbudt af banker i andre EU-medlemslande har Mastercard kunstigt hævet omkostningerne for kortbetalinger til skade for forbrugere og butikker, siger Vestager.

Bøden kommer efter, at der i begyndelsen af januar var stor debat om Jyske Banks kommende initiativ, hvor banken vil splitte Visadankortet op i to, så kunderne får et Visakort og et dankort.

Flere kritikere anklagede i den forbindelse banken for, at initiativet var et direkte angreb på dankortet og banken spekulerede i, at de med dankortet ude af billedet kunne tjene flere penge på gebyrer, når de udstedte kort fra Visa og Mastercard.

Læs mere om den sag neden for.

Samfund - 11. jan. 2019 - kl. 17:00 Danskernes dom over Jyske Bank: Giv os Visadankortet tilbage

Samfund - 10. jan. 2019 - kl. 20:40 Jyske Bank efter shitstorm: Vi holder fast i beslutningen

Samfund - 10. jan. 2019 - kl. 16:52 Bankernes gebyrplan: Slagter dankortet og lader dig betale

37 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere