Verdensstjerne splitternøgen på 20 meter høj reklamesøjle

X-Files-stjernen Gillian Anderson: Jeg vil hellere være nøgen end at bære pels 

Netop nu kan man i New York se en 20 meter høj reklamesøjle, hvor X-Files-stjernen Gillian Anderson optræder splitternøgen. Hun dækker dog sine bryster og sit skød med sine hænder, og på selve plakaten står der med pink skrift: Jeg vil hellere være nøgen end at bære pels.

Det er dyreværnsorganisationen PETA US, der har sat reklamesøjlen op, og de har valgt det helt rigtige tidspunkt til at få opmærksomhed for deres sag. I morgen starter nemlig modeugen i New York.

- Det var utroligt frigørende at bruge min krop som erklæring. Der er en tendens til at folk ser væk fra antipels-reklamer, der viser dyr i kummerlige forhold, mens de tiltrækkes af PETA's nøgen-kampagne, og jeg er stolt af at være del af den, siger Gillian Anderson, der er kendt fra sin rolle som FBI-agenten Dana Scully i tv-serien X-Files, hvor hun spiller overfor David Duchovny i rollen som Fox Mulder.

Gillian Anderson har også gjort sig bemærket som medforfatter til bogen 'We: A Manifesto for Women Everywhere', der udgives senere på måneden.

PETA US' nye kampagne med Gillian Anderson kommer i kølvandet på erklæringer fra Michael Kors og Gucci om, at de efter år med protester og forhandlinger med gruppen ikke længere vil bruge pels.

Gillian Anderson og David Duchovny i deres legendariske roller som FBI-agenterne Dana Scully og Fox Mulder i X-Files. (foto: All Over Press)
Gillian Anderson og David Duchovny i deres legendariske roller som FBI-agenterne Dana Scully og Fox Mulder i X-Files. (foto: All Over Press)
 

Gillian Anderson som Dana Scully. (Foto:All Star Picture Library)
Gillian Anderson som Dana Scully. (Foto:All Star Picture Library)
 

 

 

 

1 af 4 Gillian Anderson og David Duchovny i deres legendariske roller som FBI-agenterne Dana Scully og Fox Mulder i X-Files. (foto: All Over Press)
2 af 4 Gillian Anderson som Dana Scully. (Foto:All Star Picture Library)
3 af 4 
4 af 4 
67 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere