- Det er så grusomt. Man har ikke lyst til at se det til ende.
Sådan siger Pernille Vermund, der er formand for Nye Borgerlige, efter Ekstra Bladet mandag bragte de første klip fra den omstridte TV2-dokumentar om plejehjemmet Kongsgården i Aarhus.
TV2 har indtil videre intet bragt fra dokumentaren, da det er lykkedes Aarhus Kommune at få nedlagt et fogedforbud.
Kommunen begrunder forbuddet med, at man vil beskytte den 90-årige demente Else, som man ser blive udsat for grove overgreb på flere skjulte optagelser fra plejehjemmet.
Kræver svar fra ældreminister: - Rystende
Vred Pape: 'Det er en skandale'
Tillid sat på prøve
Det er imidlertid en beskyttelse, som Elses værge og hendes familie slet ikke er interesseret i. Derfor har de givet Ekstra Bladet lov til at bringe optagelserne.
- Vores tillid til myndighederne bliver jo virkelig sat på prøve af de optagelser. Det vidner om et sygt system, at Aarhus Kommune og landsretten ikke vil have de her optagelser vist, mener Pernille Vermund.
- Man skal tvinge sig selv til at se videre. Jeg har selv en mor på plejehjem, gudskelov et godt et. Men tænk hvis ens egen mor kom i den situation – og vi må allesammen tænke, at vi kan risikere at ende i noget lignende, når vi bliver gamle.
- Åbenbart fordi der er en større beskyttelse af de ansatte end af den borger, der bliver udsat for det her. Det er under al kritik.
Formand om TV2-afsløringer: - Langt værre end jeg havde troet
Forbud skal ophæves
Ekstra Bladet har både i dag og mandag aften forgæves forsøgt at få DF-rådmand Jette Skive (DF) fra Aarhus Kommune i tale om sagen. Hun sagde tidligere i dag til Ritzau, at der er tale om 'ulovligheder', når optagelserne alligevel kommer frem.
Pernille Vermund mener, at rådmanden og kommunen bruger kræfterne et helt forkert sted.
- Naturligvis bør det forbud fra landsretten ophæves. Det er vildt, at man kan nedlægge forbud mod det her. Det her skal frem.
- Hvis man holder det skjult og forsøger at tysse det ned, så er man ude i et sygt ærinde.
Her er TV2-optagelserne Danmark ikke må se
Frygtede de ville slå hende ihjel
På familiens side
Partiformanden har også stor sympati med familien til demente Else.
- Man er oppe imod nogle kræfter, hvor man skal være stærk for at kæmpe imod. Jeg føler dybt med den familie, som i den grad er blevet mishandlet af systemet. Det er en skændsel, at det kan lade sig gøre.
- Pårørende eller værgens samtykke bør gælde i denne type sager. Hvis man har med at gøre med et barn, som naturligvis er umyndig eller en syg eller ældre, som ikke længere kan tage vare på sig selv, så må det være den nærmeste familie, som har sidste ord i sådan en sag.
- Vi skal aldrig acceptere et system, der behandler borgerne sådan. Puha.