Vestas fyrer 590 ansatte i Danmark og Tyskland

Ansatte på Vestas-fabrik i Lem i Vestjylland og Lauchhammer i Tyskland rammes af en fyringsrunde

Foto: Ritzau Scanpix.
Foto: Ritzau Scanpix.

Vindmølleproducenten Vestas fyrer 590 ansatte i Danmark og Tyskland.

Det oplyser Vestas i en pressemeddelelse.

Fyringerne sker, fordi kunderne efterspørger andre type vindmøllevinger end tidligere. Blandt andet vil der ikke længere blive produceret V136-vinger i samme antal som tidligere.

Derfor skal produktionen fremover være andre steder i Europa.

Fyringsrunden rammer fabrikker i Lauchhammer, Tyskland, og i Lem i Vestjylland.

'Nedskaleringen af V136-vinge-produktionen i Europa vil påvirke vores fabrikker i Lauchhammer og i Lem, hvor vi forventer at reducere vores arbejdsstyrke med omkring 590 timeansatte', står der i pressemeddelelsen.

Se også: Vestas fyrer 48 medarbejdere i Danmark

Fyringerne svarer til omkring 12 procent af de ansatte på Vestas' fabrik i Lem og cirka halvdelen på fabrikken i Lauchhammer. Vestas har samlet 24.500 ansatte på verdensplan.

Vestas' driftsdirektør, Jean-Marc Lechêne, fortæller i en pressemeddelelse, at selskabet er nødt til at tilpasse sine omkostninger efter efterspørgslen på vindmøller.

- Den meget konkurrenceprægede industri og hurtige transition inden for energi (mod vedvarende energi., red.) betyder, at vi skal introducere nye produkter og løsninger, hvor og hvornår markedet kræver dem, siger han.

Meldingen fra Vestas kommer, dagen efter at rivalen Siemens Gamesa varslede en fyringsrunde på op mod 600 ansatte i Danmark. Det rammer ansatte i Aalborg og Brande.

128 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere