Vestas fyrer på dansk fabrik

Vestas påtænker at fyre 90 medarbejdere på deres fabrik i Ringkøbing

Foto: Vestas
Foto: Vestas

En Vestas-fabrik i Ringkøbing skal sige farvel til 90 medarbejdere.

Det oplyser Vestas i en mail.

Det er en svag efterspørgsel fra det europæiske marked, der får vindmølleproducenten Vestas til at gøre klar til nedskæringer.

- Det betyder, at vi desværre påtænker at sige farvel til omkring 90 medarbejdere på fabrikken, oplyses det i mailen.

- Det er altid hårdt at tage afsked med gode, hårdtarbejdende kolleger, men med en forventning om, at størstedelen af væksten finder sted uden for Europa, er vores globale produktionsapparat nødt til at reflektere markedsudviklingen, så vi er i stand til at gribe vækstmulighederne.

Fyrer 17 procent af de ansatte
I alt er der beskæftiget 530 medarbejdere på fabrikken. Der er altså lagt op til, at Vestas vil skære 17 procent af den samlede medarbejderstab på fabrikken.

Vestas indleder forhandlinger med fagforeningerne om afskedigelserne i den kommende uge, skriver erhvervsmediet Finans.

Vindmølleproducenten har flere end 4300 ansatte i hele Danmark.

Opdateres ...

81 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere