Vestjyde taber sag til staten om gnavende bævere

Vestre Landsret kommer frem til samme resultat som byretten i en sag om gnavende bævere

Lodsejer taber sag i landsretten om Miljøstyrelsens gnavende bægere.

Det skriver DR MidtVest.

Find Andersen-Fruedahl havde ellers lagt sag an, fordi bæverne havde sat tænder i træerne på hans ejendom, der ligger mellem Holstebro og Lemvig.

Han krævede mellem 200.000 og 300.000 kroner af Miljøstyrelsen, som kompensation for de træer og søer, som bæverne har skadet.

Men ligesom Retten i Holstebro frifinder Vestre Landsret myndighederne.

- Jeg er skuffet. Vi havde håbet, at vi ville vinde, men jeg vidste godt, at det var usandsynligt, siger Find Andersen-Fruedahl til DR MidtVest.

Andersen-Fruedahl ejer 13 hektar jord ved Møborg, som han har plantet til med sitkagran, fyr og rødbøg.

Han hævder, at bæverne har fældet tusindvis af træer og forårsaget store oversvømmelser. Derfor havde han krævet mindst 300.000 kroner af Miljøstyrelsen, som er myndighed på området.

1999 indsatte myndighederne de 18 importerede bævere i Klosterheden Statsskovdistrikt.

38 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere