Vi bliver ældre og ældre: Rekordmange 100-årige

Middellevetiden er eksploderet herhjemme

Den tid, hvor det at blive 100 år var lidt af en sensation - og med garanti gav en overskrift i lokalavisen -- er så småt ved at være forbi. De sidste årtier er danskerne nemlig blevet ældre og ældre.

I 1981 kunne 111 danskere således bryste sig med at være over 100 år. I dag 25 år senere er antallet ti-doblet til 1111.

Og det er der, ifølge en af Danmarks førende forsker i aldring, professor i epidemiologi og leder af Dansk Center for Aldringsforskning på Syddansk Universitet, Kaare Christensen, en naturlig forklaring på.

- Dem, der bliver 100 år i dag, har hele livet haft det bedre end dem, der blev det for bare tyve år siden. I dag har deres mødre haft det bedre, da de var gravide, de har haft en bedre barndom, skolegang, arbejdsmiljø og fået bedre pleje som gamle.

- Og specielt på sundhedsområdet er der sket meget. Vi skal ikke så forfærdelig mange år tilbage, hvor der var nedskrevne regler med aldersgrænser. Eksempelvis kunne man ikke komme i en CT-scanner, hvis man var fyldt 70 år. I dag opererer man nye hjerteklapper i  folk, der er over 90 år gamle. Så de ældre ankommer i dag til en høj alder i bedre stand, og vi gør samtidig også mere ved dem end tidligere, siger han. 

Karl drøner rundt i den lille røde Fiat. Den kører han til l'hombre i om onsdagen. Foto: Christer Holte Tæt på Rekordmange bliver 100: Karl kører bil og springer i faldskærm

Professor Kaare Christensen fortæller, at mænd har biologisk set de bedste odds for at blive ældst. Men det er ikke hvad virkeligheden viser. Foto: Miriam Dalsgaard
Professor Kaare Christensen fortæller, at mænd har biologisk set de bedste odds for at blive ældst. Men det er ikke hvad virkeligheden viser. Foto: Miriam Dalsgaard
 

Kvinder er det stærke køn

De fleste har altid en historie om en onkel, der både røg, drak og spise usundt og alligevel blev tudsegammel. Men en høj alder er langt fra bare et lotteri. Flere faktorer spiller statistisk ind, hvis man drømmer om at kunne sætte 100 lys i lagkagen, forklarer Kaare Christensen.

- Vi ved fra forskningen, at man har gode kort på hånden, hvis man har gode gener og har velbeslået og veluddannede forældre. Og så er der alle de ting, vi alle sammen godt ved om adfærd. Det gælder overvægt, men især rygning. Rygere har meget svært ved nå op i 100-års alderen. 

- Men lige som i kortspil kan gode kort spilles dårligt og omvendt, så der er ingen garantier, men det siger noget om ens chance for at blive meget gammel, siger han. 

Professoren tilføjer, at der er en endnu vigtigere faktor: Kønnet. For når det gælder alder, er mænd langt fra de stærkeste. Den gennemsnitlige middellevetid herhjemme er således i dag 78,6 år for mænd og 82,5 år for kvinder, og kigger man på de 1111 herhjemme, der er over 100 år, skinner det også tydeligt igennem.

Hele 951 af dem er kvinder.

- Det er lidt mærkeligt. For biologisk har mænd langt de bedste kort på hånden. Alligevel lever kvinder længere end mænd i alle lande. Så populært sagt kan man sige, at mændene er et lidt billigt prangende byggeri, der ser ud af meget, mens kvinder er mere langtidsholdbare og et godt håndværk.

- Noget kan måske forklares med adfærd, og at mænd tager flere risici, men der er  ingen entydig forklaring på det, og der findes da også et helt forskningsfelt, der udelukkende forsker i netop det paradoks, siger han.

Ældrebyrden

I takt med at befolkningen er blevet ældre, har man gang på gang hørt ordet byrde blive brugt i samme åndedrag. Det er dog ikke så slemt, som det er blevet udråbt til. Folk arbejder i dag længere og mange har fået opsparet en stor pension, der skæpper godt i statskassen, når der skal betales til fællesskabet.

Kaare Christensen mener da også, at man først og fremmest burde glæde sig over, at vi lever længere.  

-Jeg vil jo mene, at det grundlæggende er en succes både for samfundet og for den enkelte, at vi ikke dør så tidligt som før, og at der samtidig også er meget, der tyder på, at vi fungerer bedre og i længere tid end tidligere.   

- Men det er klart, at ar vi ikke kan blive ved med at gøre ting, som vi plejer.

-- Vi har aldrig tidligere oplevet, at der var flere ældre end yngre, og så er man jo nødt til at fordele goder og byrder på en anden måde. Eksempelvis kunne man blandt andet kigge på, hvordan vi afvikler vores arbejdsliv, om de hårdt belastede faggrupper kunne få nogle udfasningsjobs, så de kunne blive længere på arbejdsmarkedet, siger han.

Den ældste nulevende dansker er Ellen Adelaide Brandenborg. Hun  blev født 7. januar 1906 og om få uger kan hun  fejre 111 års fødselsdag og samtidig skrive sig ind i historien sammen med en lille håndfuld andre danskere, der er blevet 111 år gamle.

101 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jesper Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen