Annonce:
Annonce:

Vi er 3628 smittede fra skræk-scenariet

I februar fik regeringen en række eksperter til at regne på, hvordan smittetallet, antallet af nyindlæggelser og antallet indlagte ville udvikle sig, hvis vi genåbnede Danmark. En uge inden fikspunktet er vi meget langt fra skrækscenariet. 3628 tilfælde fra

Magnus Heunicke afviser hurtigere genåbning på trods af de gode tal. Foto: Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Magnus Heunicke afviser hurtigere genåbning på trods af de gode tal. Foto: Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Samfund

15. april.

Det var nøgle-datoen, da en ekspertgruppe i slutningen af februar fremlagde deres beregninger for en mulig genåbning af Danmark, og her, eksperterne gav deres bud på, hvordan smittetallet, antallet af nyindlæggelser og antallet indlagte ville udvikle sig i de forskellige muligheder for genåbning af Danmark.

Men hvordan ser det egentlig ud her otte dagen inden fikspunktet?

Efter beregningerne blev fremlagt besluttede et flertal i Folketinget bestående af regeringen, Enhedslisten, SF og de radikale sig for en løsning, hvor en række af de forskellige genåbningsscenarier blev kombineret. Derudover blev der lavet en række regionale forskelle.

Mette Frederiksen og co. har fremlagt en plan for genåbningen af Danmark blandt andet på baggrund af eksperternes beregninger. Det går bedre end forventet. Foto: Pelle Rink/Ritzau Scanpix
Mette Frederiksen og co. har fremlagt en plan for genåbningen af Danmark blandt andet på baggrund af eksperternes beregninger. Det går bedre end forventet. Foto: Pelle Rink/Ritzau Scanpix
 

Annonce:

Helt konkret åbnede butikker over 5000 kvadratmeter, forsamlingsforbuddet blev hævet fra fem til 25 personer, for så vidt angår udendørs idræts- og foreningsaktiviteter i organiseret regi, og udendørs kulturinstitutioner åbnede med krav om, at besøgende skulle fremvise dokumentation for en negativ test.

Derudover kunne alle afgangselever i grundskoler samt på ungdomsuddannelser og voksenuddannelser komme tilbage med 50 procents fremmøde i Nord- og Vestjylland, mens Bornholm åbnede for grundskoler og liberale erhverv.

Lige den cocktail blev der ikke konkret regnet på af ekspertgruppen, men lad os tage udgangspunkt i genåbningen af butikker over 5000 kvadratmeter. Og kun det scenarie.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Mette Frederiksen fortæller om den langsigtede plan for genåbningen af Danmark

Beregninger for butikker

Hvis referencekontakttallet for alle gængse virusvarianter på nær B117 var på henholdsvis 0,75 og 0,8, så vil tallene ifølge eksperternes beregninger have udviklet sig på følgende måde 15. april, hvis vi alene havde åbnet for butikker over 5000 kvadratmeter. De tre forskellige tal bygger på tre forskellige muligheder for B117's smitterate. Henholdsvis 1,46, 1,55 og 1,62.

0,75:

Daglige smittetal
Lav: 383
Medium: 786
Høj: 1564

Daglige nye indlæggelser
Lav: 22
Medium: 44
Høj: 87

Antal indlagte
Lav: 109
Medium: 209
Høj: 396

0,80

Daglige smittetal
Lav: 1044
Medium: 2132
Høj: 4148

Daglige nye indlæggelser
Lav: 59
Medium: 119
Høj: 230

Antal indlagte
Lav: 274
Medium: 531
Høj: 1002

Du kan dykke yderligere ned i tallene her.

Annonce:

3628 fra skræk-scenariet
Et gennemsnit af eksperternes beregninger viste, at der alene med butikkernes genåbning ville være 1295 smittede om dagen, 72 nye daglige indlæggelser og 333 indlagte. Tirsdag 6. april lå de tal på 520 smittede, 24 nye daglige indlæggelser og 219 indlagte.

Hvis vi tager udgangspunkt i det værst tænkelige scenarie, så er vi på nuværende tidspunkt 3628 antal smittede, 206 nye daglige indlæggelser og 783 indlagte fra skræk-scenarieret.

Her skal det samtidig understreges, at disse beregninger udelukkende er lavet, hvis vi kun åbnede for butikkerne. Du kan se, alt hvad der åbnede 1. marts herunder:

Dette gælder for hele landet 

Udvalgsvarebutikker under 5.000 m2 (dog undtaget udvalgsvarebutikker i storcentre) genåbnes med midlertidigt skærpede kvadratmeterkrav.

Udvalgsvarebutikker på 5000 m2 eller derover kan holde åbent for et meget begrænset antal kunder mod tidsbestilling.

Udendørs kulturinstitutioner genåbnes med krav om, at besøgende skal fremvise dokumentation for negativ test, der er højst 72 timer gammel.

Forsamlingsforbuddet hæves fra 5 til 25 personer for så vidt angår udendørs idræts- og foreningsaktiviteter i organiseret regi.

Dette gælder desuden for Nord- og Vestjylland

Alle afgangselever i grundskoler samt på ungdomsuddannelser og voksenuddannelser kommer tilbage med 50 pct. fremmøde (dvs. hver anden uge) under forudsætning af test to gange om ugen.

Testningen i grundskolen og op ungdomsuddannelserne vil i videst muligt omfang foregå ved brug af nye og mere skånsomme testtyper. Flertallet er enige om, at personale og elever i grundskolen opfordres kraftigt til test to gange ugentligt, mens der på ungdomsuddannelser og voksenuddannelser stilles krav om to ugentlige test.

Der sikres løbende opfølgning på omfanget af gennemførte test med henblik på at vurdere behovet for eventuelt yderligere tiltag til at sikre høj efterlevelse af to ugentlige tests.

Efterskoler i de to områder genåbner med fuldt fremmøde ud fra en model med særlige smitteforebyggende foranstaltninger.

Det forudsættes, at alle kommuner i de pågældende landsdele indgår lokale aftaler med Styrelsen for Patientsikkerhed vedrørende smitteopsporing. Der vil være særligt fokus på hurtig og effektiv lokal udbrudshåndtering.

Hvis smittesituationen muliggør det, forventes samme genåbning at kunne ske i øvrige landsdele pr. 15. marts 2021 (for nuværende kunne det f.eks. være Østjylland, Vest- og Sydsjælland samt Fyn).

Dette gælder desuden for Bornholm

Grundskoler (alle klassetrin, herunder efterskoler mv.), inkl. klubtilbud genåbnes. Der er enighed om, at grundskolerne sikres et lokalt forankret testtilbud til personale og elever over 12 år med kraftig anbefaling om gennemførsel af to ugentlige tests.

Testningen vil foregå ved brug af nye og mere skånsomme testtyper. Alle øvrige uddannelser, herunder ungdoms- og voksenuddannelser, videregående uddannelser, højskoler mv., genåbnes med krav om test to gange ugentligt.

På ungdomsuddannelserne etableres testning lokalt på institutionen eller i umiddelbar nærhed hertil, og der stilles krav om gennemførsel af to ugentlige tests som forudsætning for fremmøde.

Liberale serviceerhverv (tatovør-, piercing-, spa-, kropspleje-, skønheds- og massageklinikker, frisører og øvrige lokaler, hvor der leveres tjenesteydelser, som efter deres karakter indebærer tæt fysisk kontakt til kunder, samt solarier og køreskoler) genåbnes med krav om mundbind og dokumentation for negativ test, der er højst 72 timer gammel

Forsamlingsforbuddet hæves generelt fra 5 til 10 personer.

Den delvise genåbning på Bornholm understøttes af skærpet testning i forbindelse med transport til og fra Bornholm.

Heunicke: Ikke plads til mere
Men på trods af de positive danske tal og gode nyheder i forhold til beregningerne er der ikke plads til at fremrykke genåbningen af Danmark.

Det fortalte sundhedsminister Magnus Heunicke tirsdag til DR.

- Vi er nødt til at tage det i etaper og være sikre på, at vi ikke mister kontrollen, siger han til DR.

Annonce:

- Vi kan se, at de lande, hvor der er åbnet markant og hurtigt på samme tid, pludselig bliver oversvømmet af de her mutationer, og så må de lukke ned markant på samme tid.

SSI har selv meldt ud, at beregninger var behæftet med betydelige usikkerheder specielt i den sidste del af perioden. Det skyldes blandt andet en ukendt størrelse og starten af en eventuel sæsoneffekt, eventuelle ændringer i vaccineleverancer og mulige ændringer i befolkningens adfærd, som der ikke er taget højde for i de specifikke åbningsscenarier.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
København skal være en by i provinsen
Annonce:
Annonce:

... Dom over Haas

Annonce:
Annonce: