Søndag d. 25. dec. 2016 - kl. 11:38Opdateret søndag d. 25. dec. 2016 - kl. 16:19
Vi får storm i morgen: Så slemt bliver det
DMI har udsendt stormvarsel for mandag - dele af Danmark risikerer vindstød af orkanstyrke
Sådan blev der søndag gjort klar til at tage imod vandet i Jyllinge. Video: Kenneth Meyer
Ingen sne - men masser af blæst.
Sådan vil julen 2016 uden tvivl blive husket. Og selv om det har være mere pust end blæs de seneste dage, advarer DMI nu om stormvejr i morgen.
Krimi
Ny stormflod truer: Museum og 100 huse i fare
Kan ende med orkan
I løbet af mandagen vil vinden tiltage og blive hård til stormende kuling - flere steder med stormende kuling.
Værst bliver det i Vest- og Nordjylland, hvor man kan vente så kraftige vinde, at der er fare for vindstød af orkanstyrke.
Stormvejret fortsætter tirsdag, men nu med formindsket styrke. Her forventer DMI lige nu op til hård kuling - udvalgte steder dog med vindstød af stormstyrke.
Krimi
Glat morgen: Her skal du køre forsigtigt
Mandag:
Først på dagen endnu regn i de sydøstlige egne, ellers en del byger, der kan være med hagl og torden, og kun lidt sol. Vinden tiltager til frisk vind til kuling omkring vest, ved kysterne stedvis hård kuling med vindstød af stormstyrke. Om aftenen og natten vekslende skydække og fortsat byger, der igen kan være med hagl og torden. Vinden tiltager yderligere op til hård eller stormende kuling fra vest og nordvest, mange steder med vindstød af stormstyrke. I Vest- og Nordjylland måske en overgang storm med vindstød af orkanstyrke. Temp. hele døgnet mellem 3 og 8 grader.
Kilde: DMI
Tirsdag:
Tørt med nogen eller en del sol, men i de vestlige egne stedvis mere skyet og enkelte byger. Temp. mellem 6 og 9 grader og hård vind til hård kuling fra nordvest med kraftige vindstød, der kan være af stormstyrke, men vinden aftager noget i løbet af dagen. Om aftenen og natten mest tørt og klart vejr. Temp. mellem 2 og 7 grader og efterhånden let til frisk nordvestlig vind.
Kilde: DMI
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.