Vi forstår verden i glimt

Ekstra Bladets chefredaktør Karen Bro går en gang om ugen medierne og medie-debatten efter i sømmene

Narins historie gør, at vi forstår, hvilke rædsler der foregår et andet sted i verden. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Narins historie gør, at vi forstår, hvilke rædsler der foregår et andet sted i verden. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Mindre end 24 timer efter befrielsen af den irakiske by Mosul i 2017 mødte Ekstra Bladets reportere for første gang treårige Narin og hendes far. Narin var et af alt for mange børn, som blev offer for et kynisk morterangreb i et civilt område, som Islamisk Stat stod bag.

På vej mod årsdagen for Mosuls befrielse vendte fotograf Rasmus Flindt Pedersen og journalist Thea Pedersen tilbage til Narin og hendes familie. Narin er et andet barn nu. Hun lever med granatsplinter i hjernen. Men hun lever.

Det er gennem sådan en historie, at vi andre forstår den ellers helt ufattelige gru.

Red Barnet forsøger i øjeblikket at fange vores opmærksomhed i en kampagne, hvor man ser den lille lungesyge dreng Jackson hive efter vejret. 'Lungebetændelse skal ikke være en dødsdom! Du kan være med til at redde børn som Jackson', lyder budskabet. Det er til at forstå. Vi kan allesammen se, at Jackson ikke har det godt.

Måske vælger vi at give et beløb, og måske springer vi over, når den næste nødhjælpsorganisation spørger.

Sandheden er, at vi som mennesker ikke kan rumme hele verdens rædsler på én gang.

Alligevel har et par af Politikens skribenter i den forløbne uge problematiseret den enorme opmærksomhed, som fodbolddrengene i den thailandske grotte har fået.

Litteraturredaktør Jes Stein Pedersen trak en parallel fra indsatsen for at få fodbolddrengene levende ud af grotterne til ukendte bådflygtninges druknedød på Middelhavet.

'Jeg kan ikke lade være med at tænke over den lethed, hvormed vi her i Europa vender ryggen til eller fortrænger de velkendte og permanente katastrofer og tragedier', skriver han.

Vores engagement er med Stein Pedersens ord flygtigt og svigefuldt - og helt afhængigt af mediedækningen.

Mediekommentator Jacob Mollerup skriver, at problemet er, at der i den periode, hvor hele verden holdt vejret og fulgte redningsaktionen i Thailand, var så mange andre grupper af børn, der svævede mellem liv og død som ofre for krige og konflikter verden over. Han nævner blandt andet, at Unicef anslår, at 385.000 børn i Yemen er alvorligt underernærede af sult og risikerer at dø.

Jeg synes også, det er rædselsfuldt, at så mange børn lider rundt om i verden. Men jeg synes ikke, det har noget med dækningen af drengene i grotten at gøre.

Det drama, der udspillede sig her, kunne ikke have været skrevet bedre af en manuskriptforfatter i Hollywood. Det er den mest fængende globale nyhedshistorie, vi har set længe.

Som mediekommentator Lasse Jensen skriver i Information, er vi allesammen vågnet op hver morgen og har tænkt på drengene, mens redningsaktionen stod på. Det gælder også dem, der synes, at medierne prioriterede helt forkert.

Han har ret. Det er menneskeligt. Ligesom det er menneskeligt, at vi snart allesammen har glemt alt om drengene og vendt opmærksomheden mod nye historier og nye skæbner.

Vi forstår verden i glimt, det er et vilkår.

Mens vores reportere var i Mosul for at besøge Narin og hendes familie, var der millioner af andre historier, vi kunne have fortalt om krigens rædsler.

Men gør det Narins historie mindre væsentlig? Vel snarere tværtimod. Det gør den kun endnu vigtigere. Fordi Narin er en af mange.

68 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere