Vi har aldrig haft mere brug for humor

Ekstra Bladets chefredaktør Karen Bro går en gang om ugen medierne og medie-debatten efter i sømmene

Morten Ingemanns tegning i Ekstra Bladet.
Morten Ingemanns tegning i Ekstra Bladet.

‘Er det ikke dig, der er den lille svenske klimatosse’, spørger Pia Kjærsgaard, mens hun kigger skeptisk på pigen med fletningerne, som sidder ved siden af hende.

Pigen, aktivisten Greta Thunberg, kigger undrende tilbage. I boblen over hendes hoved kan man se, at hun tænker 'OMG' (oh my God). Som enhver anden teenager, der synes, at en voksen er lidt nederen.

Ovenstående er en kommentar til en aktuel begivenhed skabt af satiretegner Morten Ingemann for Ekstra Bladet og bragt under valgkampen med overskriften ’Indvandrertossen og Greta’.

En anden dag kunne man i hans stribe på bagsiden se en ihærdig Mette Frederiksen hive og slide i en trebenet taburet uden held, for den lim, hvormed den er fastgjort til Lars Løkkes bagdel, strækker sig ganske vist langt, men den slipper ikke.

Det er det, satire kan. Spidde en aktuel begivenhed meget enkelt, så man med det samme tænker 'ja, det er præcis sådan, det er'. Løkke siger ganske rigtigt, at han ikke vil være statsminister for enhver pris, men han agerer modsat.

Jeg ville nødigt undvære humoren og skarpheden i satiretegnernes streg. Det er en publicistisk tradition, som holdes smukt i hævd på dagbladene. Det var Politikens Roald Als, der i sin tid gjorde de fastklæbende taburetter i politikeres bagdele til et fænomen, og det var Berlingskes Lars Andersen, der for nylig tegnede en kvinde iført en T-shirt med påskriften ’Je suis klimatosse’ som endnu en kommentar til Kjærsgaards udfald.

Den reference går direkte til det franske satiremagasin Charlie Hebdo, hvor flere tegnere tilbage i 2015 blev ofre for et terrorangreb. På det tidspunkt var Charlie Hebdo allerede kendt i Danmark som et af de få medier, der i solidaritet genoptrykte de 12 tegninger af profeten Muhammed, som Jyllands-Posten offentliggjorde i 2005.

Der er mennesker, som er gået i fængsel for satiren. Og der er mennesker, som har betalt den allerhøjeste pris for den.

Derfor er det så trist, at den amerikanske avis The New York Times i denne uge meddelte, at man dropper politiske satiretegninger i den internationale udgave.

Berlingske skrev forleden, at NYT i årtier har bragt politiske tegninger, der med vid, skarphed og humor indfanger verdens vigtige begivenheder. Avisens tegnere har det seneste år vist Trump som en tryllekunstner, der får sine skattepapirer til at forsvinde, og Theresa May som en bilist, der er kørt ind i en blindgyde. Putin har læserne set sidde overskrævs på en atomraket i bar overkrop.

Men nu er det slut. Angiveligt fordi en tegning fra april af Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har fået voldsom kritik på de sociale medier for at være antisemitisk.

En af avisens tegnere gennem mange år, Patrick Chappatte, beklager beslutningen og opfordrer til, at vi holder op med at ligge under for vreden på sociale medier. Men han nærer også håb. I vores flimrende verden står billederne stærkere. Vi har aldrig haft mere brug for den visuelle kommentar, og vi har aldrig haft mere brug for humor.

Chappatte har ret, og New York Times bør lytte til ham.

201 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere